Adopter Plume
European Shorthair · Kvinde · Ældre · 12 år
Hej venner! Mit navn er Plume, og jeg har min egen lille karakter, det er sandt, men ved at det ikke er ud af ondskab. Det er bare, at jeg er lidt forvirret i mine følelser. At strejke gør, at jeg vil have det, ja, men jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal sige det. Gaden har været mit eneste verden i så mange år. Jeg lærte at klare mig, at tage sig selv, at være mistænksom overfor ukendte. Koderne for klemmer, for søde fælles øjebliks, kender jeg ikke rigtigt. Jeg ser dem fra fjern, fascineret, men jeg våger ikke at komme nærmere. Min tidligere er uskarpt, som en drøm, du ikke længere husker. Var jeg elsket? Havde jeg et hjem? Eller blev jeg kastet ud på gaden som et gammelt hældedug? Jeg ved det ikke. Men i dag er jeg her, og ventende på en glade fremtid, på en hånd, der ved, hvordan man accepterer mig, som jeg er. Jeg ville elske, hvis I åbnede dørene til venlighed, og viste mig, hvad det virkelig betyder at blive elsket. Jeg er klar til at lære, at blive trænet, at opdage, hvordan det føles at være tryg. Hvis I har lidt tålmodighed og meget kærlighed at give, er jeg her, og venter på vores historie, der skal begynde. Sammen kunne vi skabe en unik forbindelse, en nærhed, der går videre end ord. Åbn dørene til jeres hjerte for mig, og jeg lover, at trods mine tvivl, vil jeg gøre alt for at blive den lojale kat, du fortjener.
Læs original (fr)
Salut les amis! Je m’appelle Plume et je possède mon petit caractère, il est vrai, mais sachez que ce n’est pas par méchanceté. C’est simplement que je suis un peu perdue dans mes émotions. Les caresses me font envie, oh oui, mais je ne sais pas toujours comment le dire. La rue a été mon unique univers pendant tant d’années. J’y ai appris à survivre, à me débrouiller seule, à me méfier des inconnus. Les codes des câlins, des doux moments partagés, je ne les connais pas vraiment. Je les observe de loin, fascinée, mais je n’ose pas m’en approcher. Mon passé est flou, comme un rêve dont on ne se souvient plus. Ai-je été aimée ? Ai-je eu un foyer ? Ou bien ai-je été jetée à la rue comme un vieux kleenex ? Je n’en sais rien. Mais aujourd’hui, je suis ici, en attente d’un futur heureux, d’une main tendue qui saura m’accepter telle que je suis. J’aimerais tant qu’on m’ouvre les portes de la douceur, qu’on me montre ce que signifie vraiment être aimée. Je suis prête à apprendre, à me laisser apprivoiser, à découvrir ce que cela fait d’être en sécurité. Si vous avez un peu de patience et beaucoup d’amour à donner, je suis là, attendant que notre histoire commence. Ensemble, nous pourrions créer un lien unique, une complicité qui dépasserait les mots. Ouvrez-moi les portes de votre cœur, et je vous promets que, malgré mes hésitations, je ferai tout pour devenir la minette fidèle que vous méritez.
Listet for 4 måneder siden
