Adopter TIMBA
Krydsede raser · Kvinde · Ung · 3 år
Jeg hedder TIMBA – og jeg leder efter min lille bid af lykke❣ I begyndelsen af april 2026 blev jeg hentet af Fellnasen-Team fra byens dyreinternat Ecosal. På det tidspunkt var jeg et bundt af frygt. Jeg vidste ikke, hvor de tog mig hen, hvem disse mennesker var, eller hvad der ville ske. Alt var nyt, højt og fremmed – og jeg var så overvældet, at jeg ønskede at blive usynlig. Men så kom jeg til dyreinternatet Help Labus. Og der skete noget, der ændrede mit liv: de gav mig tid. Tid til at trække vejret. Tid til at forstå. Tid til at indse, at ikke alle mennesker vil noget dårligt med mig. Med tålmodighed, ro og kærlige hænder har folkene her vist mig, at jeg er sikker. At jeg bliver set. At jeg er vigtig. Trin for trin har jeg lært at stole på. I dag er jeg meget mere afslappet, mit blik er blevet blødere, og frygten er ikke så høj som før. Men jeg er ikke nået til min destination endnu. Jeg har brug for nogen, der vil fortsætte med at ledsage mig – i mit eget tempo, med et åbent hjerte. Jeg ønsker et hjem, hvor jeg kan ankomme. Folk, der er glade for hver lille fremgang. Folk, der forstår, at tillid kan vokse som en delikat plante: langsomt, men for det, dyb og ægte. Et tålmodigt familie eller et kærligt plejehjem – begge ville være en stor gave for mig. Hvis du møder mig med et hjerte, forståelse og tålmodighed, lover jeg at give mit bedste. Måske kan jeg snart vise dig, hvad vidunderligt selskab der ligger indeni mig – stille, blidt og fuld af taknemmelighed.
Læs original (de)
Mein Name ist TIMBA – und ich bin auf der Suche nach meinem kleinen Stück Glück❣ Anfang April 2026 hat mich das Fellnasen‑Team aus dem städtischen Tierheim Ecosal geholt. Damals war ich ein Häufchen Angst. Ich wusste nicht, wohin man mich bringt, wer diese Menschen sind oder was als Nächstes passiert. Alles war neu, laut, fremd – und ich war so überwältigt, dass ich mich am liebsten unsichtbar gemacht hätte. Doch dann kam ich ins Tierheim Help Labus. Und dort geschah etwas, das mein Leben verändert hat: Man gab mir Zeit. Zeit, um zu atmen. Zeit, um zu verstehen. Zeit, um zu merken, dass nicht jeder Mensch etwas Schlechtes von mir möchte. Mit Geduld, Ruhe und liebevollen Händen haben die Menschen hier mir gezeigt, dass ich sicher bin. Dass ich gesehen werde. Dass ich wichtig bin. Schritt für Schritt habe ich gelernt, Vertrauen zu fassen. Heute bin ich viel entspannter, mein Blick ist weicher geworden, und die Angst ist nicht mehr so laut wie früher. Aber ich bin noch nicht am Ziel. Ich brauche jemanden, der mich weiter begleitet – in meinem Tempo, mit einem offenen Herzen. Ich wünsche mir ein Zuhause, in dem ich ankommen darf. Menschen, die sich über jeden kleinen Fortschritt freuen. Menschen, die verstehen, dass Vertrauen wachsen darf wie eine zarte Pflanze: langsam, aber dafür tief und echt. Eine geduldige Familie oder eine liebevolle Pflegestelle – beides wäre für mich ein großes Geschenk. Wenn du mir mit Herz, Verständnis und Geduld begegnest, verspreche ich dir, mein Bestes zu geben. Vielleicht darf ich schon bald bei dir zeigen, was für eine wunderbare Begleiterin in mir steckt – leise, sanft und voller Dankbarkeit.
Listet i forgårs
