Adopter E’
Krydsede raser · Ukendt · Voksen · 5 år
94 procent af voksne, der blev idømt familievold, og 90 procent af dem, der sad i fængsel for seksuelle forbrydelser, havde misbrugt, torteret eller dræbt dyr som børn. Hvert år dræbes og mishandles mere end 15.000 hunde og katte: 42 dyre om dagen, hvoraf tre dør af giftfælden. Og hver 24 timer bliver 356 katter og hunde forladt, og mange af dem vil dø af sult eller ulykker. Men farven fra de personer, der begår dyrerede, vold og forladelse, er ikke kun relevante for ikke-menneskelige arter: faktisk ved ikke alle, at en person, der har været voldsom mod dyr, potentielt er bestemt til at gentage det mod mennesker. Ifølge videnskabsmænd inden for "zooantropologi for afvigere", er dyrmisbrug et "advarselstegn" på social farlig, et symptom på en potentielle patologisk eksistenssituation og et forudsigende element af moderne eller efterfølgende afvigende eller kriminelle adfærder. En undersøgelse udført både i italienske fængsler med samarbejde fra Administrationsafdelingen for Fængsler under Justitsministeriet og i andre områder inklusive center for behandling af patologiske afhængigheder, unge samfund og støtte- og bistandscentre for ofre, har vist, at: - voldtægter er mænd i 96 % af tilfældene og 27 % er mindreårige - 87 % af de interviewede fanger havde set og/eller misbrugt og/eller dræbt dyr som børn - ofre er kvinder i 56 % af tilfældene, børn i 28 %, ældre i 3 %, mænd i 5 % - i 65 % af tilfældene undlod eller udskyndede de, der havde lidt vold, at forlade deres partner af frygt for, hvad der kunne ske med deres dyr: i 16 % af tilfældene døde den menneskelige ofre - den gennemsnitlige alder, hvor vold mod dyr viser sig, ligger mellem 4 og 5 år - 64 % af fangerne havde misbrugt dyr som voksne: af disse havde 48 % allerede misbrugt dyr som børn - trusler om vold mod dyr kan undertiden være et middel til at skabe en klima af kontrol og magt, fra foruretteren mod den menneskelige ofre. Iørealternativt er fysisk vold mod dyr et symptom på Dårlig adfærd, som er forudsætningen for Antisosial Persontilpasningssygdom i voksen alder. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bør spørgsmålet om, om en kriminel har været voldsom mod et dyr, blive obligatorisk: i Italien bliver dette vurderingsmoment dog ofte undervurderet eller endda ignoreret, fordi dyrmisbrug og drab betragtes som "mindre" forbrydelser, selvom de anses for kriminel forhold i det italienske straffelovgivning, så de ikke engang er korrekt registreret og klassificeret. I stedet kan morder, stalker, voldsom partner, medlemmer af organiseret kriminalitet og gange, personer med adfærds- og antisosiale lidelser, have én fælles egenskab: vold mod dyr. Det er derfor, at den sociale reaktion skal starte præcis med den første manifestation af vold, nemlig vold mod dyr: forældre, skoler, institutioner, psykiatrer og psykologer, socialtjenester, politi og dyreretter skal tilsammen bygge denne reaktion. I Italien er Social Promotion Association Link Italia - som Apaca introducerede til Bellunesi allerede i 2017 - som arbejder for at eliminere denne kulturelle bagudskriden og give nationale værktøjer til forebyggelse og kontrol over vold og kriminalitet mod dyr. Siden rapporten om Zooantropologi for Afvigere fra 2016, produceret af Link Italia, har nogle alarmerende resultater vist sig, der repræsenterer yderligere beviser på forbindelsen mellem forbrydelser begået i voksen alder og en tidligere erfaring med at have set og/eller misbrugt og/eller dræbt dyr som børn: faktisk eksisterer forbindelsen i 92 % af dem, der endte i fængsel for skader; i 94 % af dem, der blev idømt familievold; i 90 % af dem, der sidder i fængsel for seksuelle forbrydelser; og i 87 % af dræbernes tilfælde. Derfor, baseret på disse fund, bør enhver, der ser et akt af vold mod dyr, ikke vende ryggen, men rapportere den skyldige: og hvis dyrets lidelser ikke motiverer dig, tænk på, at ved at rapportere vil du også forhindre en næsten sikker fremtid med vold mod et menneske, oftest en kvinde eller barn! HER de klager og kopier.
Læs original (it)
Il 94% degli adulti colpevoli di maltrattamenti in famiglia e il 90% di quelli che sono in carcere per reati sessuali hanno assistito o maltrattato o ucciso animali da minorenni Ogni anno oltre 15mila cani e gatti vengono torturati e uccisi: 42 animali al giorno, di cui 3 muoiono a causa di bocconi avvelenati. E ogni 24 ore, 356 tra gatti e cani vengono abbandonati e moltissimi di loro moriranno di stenti o in incidenti. Ma la pericolosità di chi commette animalicidi, maltrattamenti e abbandoni di animali non riguarda solo specie diverse da quella umana: infatti, non tutti sanno che chi ha praticato violenza sugli animali è potenzialmente un soggetto destinato a replicarla sulle persone. Secondo gli studiosi della “zooantropologia della devianza”, il maltrattamento di animali è un “fenomeno spia” di pericolo sociale, sintomo di una potenziale situazione esistenziale patogena ed elemento predittivo di contemporanei o successivi comportamenti devianti o criminali. Un’indagine effettuata sia nelle carceri italiane, grazie alla collaborazione con il Dipartimento dell’Amministrazione Penitenziaria del Ministero della Giustizia, sia in altri ambiti tra cui i centri di recupero dalle dipendenze patologiche, le comunità per minori ed i centri di supporto e assistenza alle vittime, ha evidenziato che: – gli abusatori sono maschi nel 96% dei casi e nel 27% minorenni – l’87% dei detenuti intervistati ha assistito e/o maltrattato e/o ucciso animali da minorenne – le vittime sono donne nel 56% dei casi, minori nel 28%, anziani nel 3%, uomini nel 5% – nel 65% dei casi coloro che subiscono violenza hanno evitato o rallentato l’allontanamento dal partner per paura di quello che sarebbe potuto succedere ai propri animali: nel 16% dei casi la vittima umana è deceduta – l’età media in cui si manifesta la crudeltà su animali è tra i 4 e i 5 anni – il 64% dei detenuti ha maltrattato animali da adulto: di questi il 48% aveva già maltrattato animali da minorenne – le minacce di violenza su animali a volte costituiscono uno strumento per creare un clima di controllo e potere, da parte del carnefice sulla vittima umana. Del resto, la crudeltà fisica su animali è tra i sintomi del Disturbo della Condotta, che è l’anticamera del Disturbo Antisociale in età adulta. Secondo l’Organizzazione Mondiale della Sanità, chiedersi se l’autore di un reato sia mai stato violento con un animale dovrebbe diventare un interrogativo d’obbligo: in Italia, invece, questo elemento di valutazione viene spesso sottovalutato o addirittura ignorato, anche perché i maltrattamenti e le uccisioni di animali, pur essendo contemplati nell’ordinamento giuridico penale italiano come delitti, sono percepiti come reati “minori” tanto che non vengono neppure adeguatamente catalogati e classificati. Invece, assassini, stalker, partner violenti, esponenti della malavita organizzata e delle gang malavitose, soggetti affetti da disturbo della condotta e antisociale potrebbero avere in comune un comportamento violento verso gli animali. Ecco perché la risposta del contesto sociale dovrebbe iniziare proprio dalla prima manifestazione di violenza, quella sugli animali: genitori, scuola, istituzioni, psichiatri e psicologi, servizi sociali, forze dell’ordine e veterinari dovrebbero costruire insieme questa risposta. In Italia, è l’Associazione di Promozione Sociale Link Italia – che Apaca ha fatto conoscere ai bellunesi già nel 2017 – ad operare per azzerare questa arretratezza culturale e fornire a livello nazionale strumenti nuovi per la prevenzione e il controllo della violenza e del crimine sugli animali. Fin dal Report Zooantropologia della devianza, realizzato nel 2016 da Link Italia emergono alcune risultanze allarmanti che rappresentano altrettante conferme del link esistente tra reati compiuti in età adulta ed un vissuto che comprende l’aver assistito e/o maltrattato e/o ucciso animali da minorenne: infatti, il collegamento esiste nel 92% di chi è finito in carcere per lesioni; nel 94% di chi si è reso colpevole di maltrattamenti in famiglia; il 90% di chi è in carcere per reati sessuali; l’87% degli autori di omicidio. Dunque, anche in ragione di tali evidenze, chiunque assista a un atto di violenza contro gli animali non si giri dall’altra parte, ma denunci il colpevole: e se a motivarlo non basta la sofferenza dell’animale, pensi che, denunciando, eviterà anche una pressochè certa violenza futura contro un essere umano, il più delle volte donna o minorenne! QUI i moduli e i fac-simili di denuncia.
Listet for 4 måneder siden






