Υιοθετήστε τον/την Hr. Bævermose – en stille aftale i mosen

”Nogle historier starter ikke med et stort brag, men med et lille blik i kanten af synsfeltet. Sådan begyndte mødet med katten Hr. Bævermose, som jeg første gang så i sommeren 2025. Pludselig dukkede han op på markerne omkring gården og lå ofte i vores vilde moseområde – som om han altid havde hørt til der. Jeg tjekkede både nærliggende gårde og lokalområdet, men ingen savnede en sort kat. Da kulden kom, lagde jeg mærke til et par gule øjne, der fulgte mig, når hestene skulle natfodres. Jeg lagde lidt tun i stalden og satte et kamera op – mest for at være sikker på, at det faktisk var en kat og ikke en kæmpe rotte, der forsvandt med maden. Det var Hr. Bævermose. Men det viste sig også, at der var en kat mere – helt identisk. Han blev døbt Katte-Karsten. For at gøre det rigtige tog jeg kontakt til Kattens Værn. Vi ville gerne lade de to blive i området, men vi var også bekymrede for, om det var to hunkatte – og at vi pludselig kunne stå med en hel flok små “Bævermoser” og “Katte-Karsten’er”. Katteinspektør Natascha kom ud, satte fælder op, og vi aftalte at få dem steriliseret og genudsat, så de kunne blive ved med at leve, hvor de allerede følte sig hjemme. Begge blev fanget samme dag. Natascha troede først, at Hr. Bævermose var en “Fru Bævermose”, fordi han så gravid ud. Dagen efter ringede hun: Ingen af dyrene var chippet. Hr. Bævermose var en dreng – og hans runde form skyldtes desværre mange orm. Katte-Karsten havde en alvorlig hjertesygdom og blev aflivet. Det var trist, men også en påmindelse om, hvor vigtigt det er at reagere i tide. Heldigvis var Hr. Bævermose ellers i god form – tynd efter behandlingen, men sund. Vi fik et rigtig flot tilbud fra Kattens Værn: sterilisering, vaccination, orme- og loppebehandling, chip og øremærkning for 750 kr. Og så skrev vi under på, at vi er Hr. Bævermoses mennesker – med alt det ansvar, det indebærer. Hr. Bævermose er stadig sin helt egen. Han holder “coronaafstand”, men han snakker meget – bare på afstand. Han har sovet ude, måske i en forladt rævegrav, også selvom det har været drøn koldt. Vi prøvede med iglo og tæpper, men det var for utrygt for ham. Sidste weekend forsøgte vi igen – denne gang med noget, der passede bedre til hans stil: en himmelseng. Og dét virkede. Nu kommer han, når der natfodres heste. Han lister med rundt, stadig på afstand, indtil jeg henter maden – så skynder han sig ind i skuret og gør stemmen klar. Hr. Bævermose har meget på hjerte. Vi har besluttet ikke at gøre ham mere tam, end han selv ønsker. Dels har han valgt en familie med to store hunde, som slikker sig om munden, hver gang de ser ham. Og dels lever vi midt i naturen, hvor både ræv, grævling og store havørne også kigger forbi. Naturlig forsigtighed er vigtig. Så vi har lavet en enkel, fredelig aftale: Hr. Bævermose får kød i sine kiks om aftenen – og han holder mus og rotter væk fra stalden. Vi holder begge vores ord. Og Hr. Bævermose? Han er fuldstændig ligeglad med, at jeg egentlig er bange for katte. For han har valgt os som sin familie. Det er vi – lige som han er – virkelig glade for.”