Adopter ROX
Krydsede raser · Mand · Lam · 3 måneder
ROX, på dyrehjælpen i 1953 dage Mit navn er ROX, en flot og stor Cane Corso-krydsning, meget kærlig, der kom til dyrehjælpen da han var 3 måneder gammel efter at være fundet forladt på gaden, sandsynligvis på grund af min bevægelsesproblemer. På dyrehjælpen opdagede de, at fejlformen i mine ben, der forhindrede mig i at bevæge mig normalt, skyldtes et neurologisk syndrom, som trykkede på min ryggrad. Efter en lang og passende behandling og vandfysioterapi kan jeg nu gå næsten normalt, jeg har ikke længere nogen behandling, og jeg nyder gradvist ture, der ikke skal være for lange. Med alle mine udfordringer og kun kendt til dyrehjælpen, er jeg ret bange for det ukendte og mistænksom over for mennesker og andre dyr af samme art; men når jeg kender dem, bliver jeg meget kærlig og elsker at blive klemmet. Desuden er jeg meget rolig. Dog tolererer jeg ikke varme godt, og på grund af mine tidligere neurologiske problemer bør jeg ikke være i solen i længere perioder. I flere måneder har jeg været overbevist om, at ture uden for dyrehjælpen med frivillige, som jeg har tillid til, kan være dejlige, hvilket giver mig mulighed for at gå bedre og vinde mere selvtillid; ja, det er sandt, jeg elsker det rigtigt! Jeg er stadig ung, så jeg har mange ting tilbage at opdage, trin for trin. Desværre har jeg aldrig kendt varmen og venligheden fra et hjem, så jeg venter ulidelig på mine fremtidige ejere, der har hjertet og tiden til at omsorgen om mig med hele deres venlighed og omsorg, så jeg endelig kan være glad; jeg vil takke jer godt! Som du kan høre, er jeg en venlig stor teddybæst fuld af motivation.
Læs original (fr)
Rox, au refuge depuis 1980 jours Je m’appelle Rox, beau et grand croisé Cane Corso très attachant arrivé à 3 mois au refuge après avoir été trouvé abandonné dans la rue sûrement à cause de mon souci de mobilité. Au refuge, ils ont découvert que la malformation que j’avais aux pattes m’empêchant de me mouvoir normalement, était dûe à un syndrome neurologique qui consistait à comprimer ma moelle épinière. Après un long traitement adapté et de la kiné aquatique, je marche aujourd’hui presque normalement, je n’ai plus de traitement et j’apprécie de plus en plus les balades qui ne doivent pas être trop longues. Avec tous mes malheurs et le fait que je n’ai connu que le refuge, je suis assez craintif de l’inconnu et méfiant envers l’humain et mes congénères ; mais quand je connais, je deviens très câlin et j’adore me faire papouiller. De plus, je suis très calme. Par contre je supporte mal la chaleur et du fait de mes anciens soucis neurologiques, les longues périodes au soleil me sont déconseillées. Depuis plusieurs mois, je me suis laissé convaincre que les balades à l’extérieur du refuge pouvaient être sympas avec les bénévoles en qui j’ai confiance, ce qui me permet de marcher de mieux en mieux et de gagner en confiance ; et oui, c’est vrai, j’aime bien ! Je suis encore jeune donc j’ai encore plein de choses à découvrir, petit à petit. Je n’ai malheureusement jamais connu la douceur et la chaleur d’un foyer, j’attends donc impatiemment mes futurs maîtres qui auront le cœur et le temps de s’occuper de moi avec toute leur douceur et leur bienveillance pour enfin être heureux ; je vous le rendrai bien ! Vous l’aurez compris, je suis un gentil gros nounours plein de motivation.
Gratis konto — 10 kontakter inkluderet
Listet for 2 måneder siden
