Adopter Roy
Rottweiler · Mand
Jeg er Roy. Jeg blev anbragt af hensyn til dyrevelfærden; i mit tidligere hjem blev jeg desværre svært mishandlet. Det har sat sine spor og gjort mig til en usikker, traumatiseret hund. Siden da har jeg udviklet en stor mistillid til mennesker og finder dem generelt ret skræmmende. Derfor vil jeg have brug for meget tid til at lære at stole på andre og komme ud af min selvafgrænsning. Jeg kan de grundlæggende kommandoer og er husholdningsvenlig. Over for mine referencepersoner er jeg kærlig, legesyg, søger delvis fysisk kontakt og kan nogle gange godt lide at krammes – men jeg vil ikke bare sådan uden videre blive rørt ved. Jeg er madmotiveret og lærenem, bærer min snude godt og er generelt forenelig med tævehunde afhængigt af deres affiniteter. Rent rattermæssigt har jeg en meget lav eskalationstråd. Jeg kan ikke lide at blive rørt ved. Hvis jeg føler mig presset, vil jeg gå fremad. Men kun sådan vil jeg udvise passende adfærd – jeg angriber ikke uden grund. Jeg plager også på snoren, fokuserer intenst på mennesker og hunde under gåture. Jeg fokuserer også stærkt på legetøj, hvilket bør undgås. Beroligende legetøj (som Kongs eller slikmåtter osv.) er ikke noget problem. At køre i bil skal stadig testes, ligesom det at være alene. Jeg har et kirsebærøje og er i øjeblikket i medicinsk træning for at håndtere det bedre. Desuden har jeg aldersbetingede ledproblemer og får smertestillende medicin deraf. Derudover er jeg fødevareallergiker og spiser specielt foder, som jeg tolererer godt på dyrehjemmet. Jeg ønsker mig et rackeventyr hjem, der kan læse min kropssprog godt. Mine mennesker skal give mig tid til at falde til og ikke presse mig. For mig er et stressfrit, roligt hjem vigtigt – gerne i udkanten af byen eller på landet. Jeg skal ikke skulle op ad trapper. Børn bør ikke bo i husstanden. A og O for mig er struktur, tydelig ledelse og god styring i hjemmet. Vil der blive et hjem til mig? Det ønsker jeg så inderligt.
Læs original (de)
Ich bin Roy Ich wurde aus Tierschutzgründen sichergestellt, in meinem früheren Zuhause bin ich leider sehr schlecht behandelt worden. Das hat Spuren hinterlassen und aus mir einen unsicheren, traumatisierten Hund gemacht. Seitdem habe ich ein großes Misstrauen gegenüber Menschen und finde sie meist gruselig. Ich werde also viel Zeit brauchen, um zu vertrauen und aufzutauen. Ich beherrsche die Grundkommandos und bin stubenrein. Bei meinen Bezugsmenschen bin ich lieb, verspielt, suche teilweise Körperkontakt und kuschle auch mal gern – aber auch da möchte ich nicht einfach so angefasst werden. Ich bin futtermotiviert und lernwillig, trage meinen Maulkorb gut und bin mit Hündinnen je nach Sympathie verträglich. Rassetypisch habe ich eine sehr niedrige Eskalationsschwelle. Ich mag es nicht, einfach angefasst zu werden. Wenn ich mich bedrängt fühle, gehe ich dann auch nach vorn. Aber nur dann zeige ich entsprechendes Verhalten – ich greife nicht einfach grundlos an. An der Leine pöble ich leider auch, fixiere Menschen und Hunde beim Gassigehen. Auch auf Spielzeuge fixiere ich mich stark, das sollte deshalb vermieden werden. Ruhige Beschäftigungsmittel (zB Kongs oder Schleckmatten etc) sind aber kein Problem. Im Auto mitfahren muss noch getestet werden, genauso wie das Alleinbleiben. Ich habe ein Cherry Eye und bin gerade im Medical Training, um es besser behandeln zu können. Außerdem habe ich altersbedingte Gelenkprobleme und bekomme dafür Schmerzmittel. Obendrein bin ich Allergiker und bekomme Spezialfutter, das ich im Tierheim gut vertrage. Ich wünsche mir ein rasseerfahrenes Zuhause, das meine Körpersprache gut lesen kann. Meine Menschen sollten mir Zeit geben zum Ankommen und mich nicht bedrängen. Für mich ist ein reizarmes, ruhiges Zuhause wichtig – eher am Stadtrand oder auf dem Land. Treppen sollte ich nicht steigen. Kinder sollten nicht im Haushalt leben. Das A und O sind für mich Struktur, klare Führung und gutes Management im häuslichen Umfeld. Ob es für mich auch ein Zuhause gibt? Ich wünsche es mir so sehr.
Listet for 3 måneder siden
