Adopter SOLEYA –
Krydsede raser · Kvinde
Hej, jeg hedder Soleya, en 7-årig Malinois. Mit liv inden for foreningen er en hemmelighed: jeg blev fundet i gaden, identificeret, men aldrig hentet. Min delvist skæggede hoved antydede tidligere undersøgelser ... men ingen kom nogensinde for at hente mig. Det antages, at jeg har haft et slag, og dyrlægerne har bekræftet, hvad mit krop allerede siger: et lidt usikkert gangstil, tab af balancen, jeg falder, jeg glider, jeg fanger mig nogle gange ukoordineret ... Men jeg klarer mig og tilpasser mig, selvom mine padder ikke altid følger min vilje. I dag lever jeg i en midlertidig familie, omgivet af venlige mennesker og andre hunde, som jeg høfligt ignorerer. Jeg elsker at snuse og ligge i haven, gå de små stier, tjekke alvorligt en myg ... og derefter vende tilbage for at sætte mig i en stor kurv tæt på varmen. Jeg kommer og går mellem indendørs og udendørs, som jeg vil. Landet er virkelig mit element. Jeg er meget tæt på mine mennesker. Jeg elsker at være sammen med dem, at lægge hovedet mod deres ben, følge deres bevægelser rundt i huset. Jeg er ren, rolig og ikke ødelæggende (nå, jeg må nok indrømme, at jeg har en svaghed for kusholder, når de fristes). Jeg er også meget mættelig, så lad ikke dine tallerkener ligge rundt, jeg kan måske tage et hurtigt bid ... eller ikke. De, der kender mig, siger, at jeg er personificeringen af venlighed. Jeg har aldrig haft en upassende gestus, aldrig en anelse af vold. Jeg vil bare have tilstedeværelse, kærlighed og omsorg, når mine bevægelser fejler. Alle ser mig i den samme ideelle familie: et stille hjem på grundplan på landet, med blide og tilstedeværende mennesker, der vil elske mig uden at skynde mig, uden at forvente noget af mig, hvad mit krop ikke kan give mere ... men der vil modtage lige så meget kærlighed, som jeg har at give. De siger, at nogle hunde efterlader mere end fodaftryk i et hus ... de forandrer det, bare ved at være der. Så udfyld en formular for mig hurtigt. Billeder.
Læs original (fr)
Je m’appelle Soleya, je suis une Malinoise. On m’a donné 7 ans mais mon histoire avant ma prise en charge reste floue. Les vétérinaires pensent que j’ai probablement fait un AVC, mon corps garde les traces de quelque chose qui m’a dépassée : une démarche parfois hésitante, des pertes d’équilibre, des mouvements moins fluides. Il m’arrive de glisser, de tomber devant certaines choses comme la voiture, où j’ai besoin qu’on m’aide à monter. Mais je compense et je m’adapte, et je continue à profiter de la vie avec envie. Je suis une chienne très proche de l’humain. En balade, je viens régulièrement chercher votre regard, pour vérifier que vous êtes toujours là. À la maison, je viens réclamer des caresses avec beaucoup de douceur. Et si vous faites un câlin à un autre chien ou même un bisou à votre enfant, il y a de grandes chances que je vienne m’interposer discrètement pour récupérer ma part d’attention. Je suis une chienne stable, douce et calme. J’aime les choses simples ; me promener, sentir les odeurs dans le jardin, m’allonger au soleil, ou me reposer. Je vais et je viens entre l’intérieur et le jardin à mon rythme. Je prends le temps d’observer, de renifler, parfois même d’aboyer très sérieusement sur une mouche. En balade, je suis agréable. Je marche bien en laisse, j’ai un excellent rappel et je reste très attentive à mes humains . Malgré mes difficultés motrices, je suis capable de belles promenades : récemment j’ai parcouru 6 kilomètres sans problème. Je suis une chienne intelligente. J’aime les jeux de réflexion, les activités calmes où il faut chercher, utiliser mon flair. Les stimulations douces me plaisent beaucoup. Et si en plus il y a du fromage … alors là, je suis la plus motivée du monde. Avec les autres chiens, je suis sociable et je communique bien. Je suis globalement très facile à vivre. Mon seul besoin, finalement, c’est d’avoir un environnement adapté, un foyer calme, idéalement de plain-pied, avec un jardin pour mon confort. Mon corps est maladroit, et me demande plus d’efforts qu’à d’autres chiens. Mais je compense par cette manière particulière de venir se coller contre vous comme si c’était l’endroit le plus sûr au monde. On dit que certains chiens laissent plus qu’une trace de pattes dans une maison… Ils la transforment, juste par leur façon d’être là. Alors remplis vite un formulaire pour moi :
Listet for 2 måneder siden






