Adopter Katte kan ikke bare klare sig selv
Croisé · Mâle · Jeune · 3 ans
Je vous raconte cette histoire parce que j'entends souvent les gens dire à propos des chats : « Il ira bien, c'est juste un chat. » Mais la nature est cruelle et la moindre faiblesse peut devenir un gros problème même pour le plus fort. Je ne sais pas si mon petit ami a été abandonné, s'est perdu ou quelque chose d'autre. Comme Male n'était pas identifié, nous ne savons rien de son passé. Mais Male est une preuve réelle de pourquoi les chats ne peuvent pas simplement « se prendre en charge eux-mêmes ». Je ne veux pas imaginer ce que Male a dû traverser si je ne l'avais pas croisé. Le Danemark est quelque chose de tout à fait spécial en été. Les collines ondulantes, les forêts vertes de platanes et les lacs qui, un jour sans vent, reflètent parfaitement le ciel et la nature environnante. C'était exactement ce à quoi je pensais alors que je passais d'une affaire à une autre, un jour au milieu du mois de juin 2023. Le soleil brillait dans un ciel sans nuages - et assez impitoyablement - puisque la température dans la voiture indiquait que nous étions à 27 degrés à l'extérieur. Je passe de la petite route pittoresque sur une route principale. Un long tronçon droit. On peut rouler à 80 ici, mais beaucoup accélèrent un peu à cause du joli paysage. Des deux côtés, il y a un chemin de vélo et un long écart entre les maisons. J'aperçois sur le chemin cyclable côté opposé, au milieu du soleil, un chat mort. Il semble être mort depuis un certain temps car il semble creusé. Je note où il se trouve afin de le ramasser plus tard. Juste quand je le dépasse, je remarque du coin de l'œil qu'il relève la tête. Je me range sur le côté et fais demi-tour. Je descends et m'approche silencieusement. Les camions et les voitures passent rapidement et le soleil brûle. Male est allongé au milieu du soleil à nouveau, la tête baissée sur le chemin. Je commence à penser que j'ai fait une erreur. Male relève la tête à nouveau. Se met debout et court quelques mètres puis tombe à nouveau. Maintenant, je comprends. Male manque de poils sur la plupart de son corps, Male est si maigre que ses vertèbres et ses hanches sont visiblement distinctes - et Male bouge. Puisque je ne veux pas l'effrayer immédiatement sur la route, je change de tactique et installe un piège à chats. Je le place près de lui - et j'espère que sa faim le conduira là-bas. Puis vinrent 10 minutes très longues. Mais finalement, Male saisit l'occasion et se lève, marchant vers le piège. Je l'ai mis dans la voiture et lui ai donné de l'eau. Male a vidé le bol. Male est gentil et Male est vraiment, vraiment mauvais conducteur. Oh, comme Male avait besoin d'aide. Male avait des ulcères dans plusieurs endroits et sa respiration était si difficile que cela devenait presque difficile pour moi de respirer moi-même. Lorsque nous étions près de la route, je ne voulais pas vérifier s'il avait une puce, un collier d'identification et tout le reste, donc j'ai conduit à la clinique de Ringsted. En plus du fait évident que Male était extrêmement maigre, tous ses ganglions lymphatiques étaient de la taille de balles de golf, sa glande thyroïde était tellement enflée qu'elle fermait sa gorge et rendait presque impossible de respirer. Son ventre entier était rempli de bosses à l'intérieur. Male a trouvé la paix. Et je dois admettre que ça m'a fait mal au cœur à cause de toute la souffrance que ce gentil garçon a dû traverser. Donc l'affirmation selon laquelle le chat ira bien n'est pas partie de notre vie quotidienne. Si vous avez envie d'aider, vous pouvez nous aider dans notre travail ici.
Lire l'original (da)
Jeg fortæller historien om ham fordi jeg ofte hører folk sige om katte: “Den skal nok klare sig, det er jo en kat.” Men naturen er barsk og den mindste svaghed kan blive et kæmpe problem for selv den stærkeste. Om min lille ven var sat af, blevet væk eller noget tredje, ved jeg ikke. Da han ikke var mærket, kender vi ikke noget til hans fortid. Men han er det virkelig stærke bevis på, hvorfor katte ikke bare “kan klare sig”. Jeg tør ikke tænke på, hvilke lidelser han skulle have været igennem, hvis ikke jeg var kommet forbi. Danmark er bare noget ganske særligt om sommeren. De hvælvende bakker, grønne svalende bøgeskove og søer, der på en vindstille dag spejler himlen og den omkringliggende natur til perfektion. Det var præcis det jeg sad og tænkte, da jeg var på vej fra én sag til en anden, en dag midt i juni 2023. Solen skinnede fra en skyfri himmel – og temmelig nådesløst – for termometeret i bilen viste, at vi var oppe og ramme de 27 grader udenfor. Jeg drejer fra den idylliske sidevej ud på en større landevej. Et langt, lige stykke. Man må køre 80 her, men mange forfalder til at træde lidt ekstra til på grund af et rimeligt udsyn. I begge sider er der cykelsti og meget langt mellem husene. Jeg registrerer, at der på cykelstien i modsatte side, midt i solen ligger en død kat. Den ser ud til at have været død et stykke tid for den ser indsunket ud. Jeg noterer hvor, så jeg kan hente den senere. Lige i det jeg passerer den, ser jeg ud af øjenkrogen, at den rejser hovedet. Ind til siden med bilen og rundt. Jeg hopper ud og går stille frem. Lastbiler og biler suser forbi og solen bager. Han ligger midt i solen, igen med hovedet nede på stien. Jeg begynder at tro, jeg tog fejl. Han rejser hovedet igen. Får stablet sig selv på benene og løber et par meter og falder sammen igen. Her får jeg syn for sagen. Han mangler pels på det meste af kroppen, han er så tynd, at rygsøjle og hofter tydeligt kan ses – og han sejler rundt. Da jeg jo ikke umiddelbart vil skræmme ham ud på vejen, skifter jeg taktik og klargør en kattefælde. Den får jeg skubbet hen i nærheden af ham – og så håber jeg, hans sult vil drive ham derhen. Herefter fulgte 10 meget lange minutter. Men endelig tog han chancen og kom på benene og gik i fælden. Jeg fik ham i bilen og fik givet ham noget vand. Han tømte skålen. Han er tam og han er virkelig, virkelig skidt kørende. Åh, hvor han dog trængte til hjælp. Han havde sår mange steder og hans vejrtrækning var så besværet, at man næsten selv fik svært ved at få vejret. Da vi stod der ved landevejen, ville jeg ikke til at tjekke efter chip, øremærke og alt det, så jeg kørte ind til klinikken i Ringsted. Udover det åbenlyse, at han var skelettynd, var samtlige af hans lymfer på størrelse med golfbolde, hans skjoldbruskkirtel var så hævet at den lukkede hans svælg og gjorde det næsten umuligt at trække vejret. Hele hans bug var, indeni, fuld af knuder. Han fik fred. Og jeg må indrømme at det nev i hjertet pga. alt den lidelse den søde fyr har måtte igennem. Så udsagnet om, at katten nok skal klare sig, er ikke en del af den hverdag, vi oplever. Hvis du har lyst, kan du hjælpe os med vores arbejde her.
Compte gratuit — 10 contacts inclus
Annoncé le mois dernier
