Adopter Eddie
Krydsede raser · Ukendt · Ældre · 11 år
Hej, jeg blev født i februar 2015 som et såkaldt "kjøttslam" i en stor besætning i Hunsrück. Mit liv hængte fra det øjeblik, jeg blev født, på en eneste tråd, da min mor døde kort efter min fødsel. At opfostre forældreløse lam på flaske er meget arbejdsomt og ikke økonomisk levedygtigt for de fleste husdyrbedrifter. Desværre fødes næsten alle lam om vinteren, og uden en mor dør de næsten altid en grusom død af sult eller nedfrysning. Men jeg var utrolig heldig – vores daværende plejer, Christine, søn så mig under en søndagstur med sin familie. Jeg blævrede allerede ynkeligt af sult. Heldigvis blev familien rystet, da hyrden sagde, at jeg, den lille uldklump, ikke ville overleve natten. Og du vil ikke tro det – de ringede straks til Christine og bragte mig hen til hende. Christine havde allerede skaffet mælkepulver fra gårdens dyrlæge, og jeg blev fodret med flaske af hende. Og derefter hver anden time, også om natten... Det er fem år siden nu, og som du kan se, er jeg vokset til at være en robust vædder. Selvfølgelig blev jeg kastreret tidligt, så jeg kan leve i besætningen uden at producere afkom. Vil du gerne være min gudmor/gudfar?
Læs original (de)
Hallo, ich bin im Februar 2015 als sogenanntes „Fleischschaf“ in einer großen Herde im Hunsrück geboren worden. Mein Leben hing bereits im Alter von einem Tag am seidenen Faden, weil meine Mama kurz nach meiner Geburt starb. Waisenlämmer mit der Flasche groß zu ziehen ist sehr viel Arbeit, die sich für rein wirtschaftlich orientierte Tierhaltungen nicht rechnet. Beinahe alle Lämmer kommen unglücklicherweise auch im Winter zur Welt, Lämmer ohne Mutter sterben fast immer den grausamen Hungertod bzw. erfrieren. Ich hatte aber ein Riesenglück – der Sohn von unserer damaligen Betreuerin Christine traf den Schäfer auf dem Sonntagsspaziergang mit seiner Familie und sie sahen mich – ich blökte schon jämmerlich vor Hunger. Zum Glück war die Familie entsetzt, als der Schäfer meinte, ich kleines Wollbündel werde die Nacht nicht überleben. Und weißt Du was? Sie riefen sofort bei der Christine an und brachten mich dort hin. Da hatte Christine schon Milchpulver bei der Hoftierärztin besorgt und ich wurde von ihr aus der Flasche versorgt. Und das dann die erste Woche alle zwei Stunden, auch nachts… Das ist jetzt schon fünf Jahre her, wie Du siehst, ist aus mir ein stattlicher Bock geworden. Natürlich wurde ich frühzeitig kastriert, damit ich in der Herde leben kann, ohne dass es Nachwuchs gibt. Möchtest Du meine Patin/mein Pate sein? Jetzt Patenschaftserklärung ausfüllen
Listet for 3 måneder siden






