Adopter Muoiono sempre più spesso di cancro, ma ci aiutano a diagnosticarlo
Krydsede raser · Ukendt · Ældre · 10 år
Mange arter giver ofte meget mere, end de modtager. For hundelovede er det ikke noget nyt: der findes hunde, der kan lugte ankomsten til en epileptisk eller allergisk krise, faldet i blodsukker hos en diabetic patient, og endda lugten af kancer. Det er endnu ikke en videnskabeligt bekræftet metode, men studier fra forskellige forskere bekræfter evnen hos hunde til at genkende melanom, blære, tyktarm, æggestokke, prostata, og brystkanker. Faktisk frigiver tumorer organiske flygtige partikler i kroppen, som hunde, takket være deres uimodståelige lugtsans, kan identificere i prøver af udåndet luft, urin eller afføring. Mellem de mest betydningsfulde italienske studier er det, der blev gennemført af urologen Gianluigi Taverna fra Humanitas i Milano med nogle hunder på Militær Veterinærmuseum i Grosseto: hunderne blev bedt om at snuse urinprøver fra 900 personer, nogle sund og andre med prostatacancer, og succesraten nåede op på næsten 98 procent. Derefter er der aktiviteten af Medical Detection Dogs Italy, den første italienske ikke-kommunale organisation for forskning om hundes lugt som metode til at diagnosticere og tidlig diagnose af kancer hos mennesker. For denne ikke-kommunale organisation, som er tilkoblet den engelske Medical Detection Dogs, hvor projektet oprindeligt kom fra, forbliver det vigtigste mål at søge efter en ikke-invasiv, billig og stressfri metode til tidlig kancerdiaognose for patienterne; altså, det leder efter en alternativ til de nuværende tilgængelige metoder, som ofte er invasiv, stressende og undertiden selv skadelige og dyre for patienten eller den nationale sundhedstjeneste. En af de nyeste aktiviteter fandt sted i samarbejde med IEO-Europæiske Institut for Kankersygdomme og Afdelingen for Veterinærvidenskab og Offentlig Sundhed ved Universitetet i Milano, og drejer sig om forskning for tidlig diagnose af lungetumor. Dog kommer den rigtige brydning fra svenska forskere ved Karolinska Institutet, der har defineret en metode til at opdage kancer, som også vil forklare, hvad hunde faktisk lugter og opdager i prøverne: det er glykosaminoglykaner, polysaccharider, der er blandt de første elementer, der ændres af tumorer og nedbrydes i blodet og urinen. Ifølge forskerne er diagnostisk nøjagtighed i denne metode dobbelt så god som enhver anden tilgængelig metode: praktisk talt lugtløse for mennesker er glykosaminoglykaner nemt at opdage for hunde, der har 150 kvadratcentimeter af hjernestof til at genkende lugter, sammenlignet med kun 5 kvadratcentimeter hos mennesker. Ligefrem som os mennesker dør hunde oftere og oftere af kancer, og disse sygdomme er vækst eksponentielt i dyrerettigheder. Statistiske projekter på dødsårsager viser, at mere end 50% af hunde over 10 år vil udvikle nogen form for neoplasma, men aldersgrænsen falder hurtigt, hvilket sænker alderen (6-7 år) ved hvilken det er anbefalet at sende hunden til regelmæssige kliniske undersøgelser, inklusive de få screeningsprøver, der er tilgængelige hos mere kvalificerede dyrlæger. Faktisk, på grund af menneskets fejl, findes der ingen solidaritet eller medfølelse mellem arterne, trods, at både dele mange ting, inklusive selv molekyler og receptorer (f.eks. for brystcancer). Så mens mennesker fortsætter deres vej af upassendethed og antropocentrisme, finder hunder altid en måde til at forbedre deres forhold til den nuværende menneske og forbedre deres eksistens: de har altid gjort det på et følelsesmæssigt niveau og gennem samarbejde, men nu kunne de også "officielt" redde mange af os fra mareridtet med kancer, med samme effektivitet, med hvilken de kan diagnosticere tidligt ikke kun diabetes, men også den indtræffende ankomst til migraine, epilepsi og narcolepsikriser (for hvilke der stadig ikke findes en tilgængelig klinisk test). Og næste gang vi er på vej til at træde på myrer, der er kommet ind i køkkenet, ville det være klokt at pause og tænke over, at - sammen med hunde, mus, bier og en art af orme - de også har evnen til at opdage kancer, fordi lugter er deres primære form for kommunikation: som om at sige, at at ville vide er nok til at respektere.
Læs original (it)
Le specie diverse dall'umano danno spesso molto di più di quanto ricevono Per gli amanti dei cani non è una novità: ci sono cani in grado di annusare l'arrivo di una crisi epilettica o allergica, l'abbassamento della glicemia in un paziente diabetico e anche l'odore del tumore. Non è ancora una metodologia scientificamente validata, ma da più parti arrivano dai ricercatori studi che confermano la capacità dei cani di riconoscere il melanoma, il cancro della vescica, del colon, dell'ovaio, della prostata e del seno. I tumori, infatti, rilasciano nell’organismo delle particelle organiche volatili, che i cani, grazie al loro straordinario olfatto, riescono ad identificare in campioni di espirato, urina o feci. Tra gli studi italiani più significativi c'è quello che l'urologo Gianluigi Taverna dell'Humanitas di Milano ha condotto con alcuni cani presso il Centro veterinario militare di Grosseto: ai cani sono stati fatti annusare campioni di urine di 900 persone, alcune sane e altre malate di tumore alla prostata, ed il livello di successo ha sfiorato il 98%. E, poi, c'è l'attività della Medical Detection Dogs Italy, che è la prima Onlus in Italia per la ricerca sull’olfatto canino come metodo per l’individuazione e la diagnosi precoce di tumore nell’uomo. Per la Onlus – che è affiliata alla Medical Detection Dogs inglese, da cui ha avuto origine il progetto – l'obiettivo più importante resta la ricerca di un un metodo di diagnosi precoce dei tumori che sia non invasivo, economico e non comporti stress per il paziente: in pratica sta cercando un'alternativa ai metodi attualmente disponibili che, per lo più e a seconda del tipo di tumore, sono invece invasivi, stressanti e talvolta addirittura nocivi e costosi o per il paziente o per il sistema sanitario nazionale. Una delle ultime attività è stata svolta in collaborazione con lo IEO-Istituto Europeo di Oncologia e con il Diparimento di Scienze Veterinarie e Sanità Pubblica dell'Università degli Studi di Milano e riguarda la ricerca per la diagnosi precoce del tumore al polmone. Ma la vera novità arriva dai ricercatori svedesi del Karolinska Institutetin, che hanno definito un metodo di individuazione del cancro che spiegherebbe anche cosa in effetti i cani odorino e rilevino nei campioni: si tratta dei glicosamminoglicani, dei polisaccaridi che sono tra i primi elementi ad essere alterati dai tumori e a disgregarsi nel sangue e nelle urine. Secondo i ricercatori l'accuratezza diagnostica di questo metodo è il doppio di qualsiasi altra metodologia disponibile: praticamente inodori per gli umani, i glicosamminoglicani sono invece facilmente individuabili dai cani, che hanno 150 cmq di area del cervello dedicata proprio al riconoscimento degli odori contro i 5 cmq dell'animale umano. Proprio come noi umani, i cani muoiono sempre più spesso di cancro e anche in rifugio queste patologie sono aumentate in maniera esponenziale. Proiezioni statistiche sulle cause di morte indicano, infatti, che oltre il 50% dei cani di età superiore ai 10 anni svilupperà una forma di neoplasia, ma l'asticella dell'età sta rapidamente scendendo tanto da spingere verso il basso anche l'età (6-7 anni) in cui è opportuno sottoporre il cane ad abituali esami clinici, compresi i pochissimi test di screening oggi disponibili presso i medici veterinari più qualificati. Di fatto, per esclusivo demerito dell'uomo, non c'è comunque solidarietà e compassione tra le specie e ciò nonostante entrambe abbiano in comune moltissime cose, tra cui perfino molecole e recettori (ad es. del tumore al seno). Così, mentre gli uomini proseguono il loro cammino di inciviltà e antropocentrismo, i cani trovano sempre un modo per qualificare il loro rapporto con l'umano di turno e migliorarne l'esistenza: lo fanno da sempre sul piano emotivo e attraverso la cooperazione, ma ora potrebbero anche “ufficialmente” salvare molti di noi dall'incubo del cancro e con la stessa efficacia con cui riescono a diagnosticare precocemente non solo il diabete, ma anche l'imminente arrivo delle crisi di emicrania, epilessia e narcolessia (per le quali addirittura non c'è ancora un test clinico disponibile). E la prossima volta che stiamo per schiacciare col piede le formiche che sono entrate in cucina, sarà bene fermarsi e riflettere sul fatto che – insieme ai cani, ai topi, alle api e a una specie di verme – hanno anch'esse la capacità di diagnosticare il cancro, grazie al fatto che gli odori sono pure per loro la principale forma di comunicazione: come dire che basta voler conoscere per poter rispettare.
Listet for 3 måneder siden






