Adopter Puddie Pud
Staffordshire Bull Terrier · Mand · Voksen · 7 år
Hej! Jeg er Puddie Pud. Ja, du hørte rigtigt: Puddie Pud. Mine omsorgspersoner fandt, at dette var det perfekte navn til en så stærk stafford som mig! Når du møder mig for første gang, skal du ikke forvente fyrværkeri eller saltoer. Jeg går mere op i at få alt det vigtige overstået først. At tisse. At snuse. At lave numse. Prioriteter, folkens. Når det hele er gjort, kigger jeg stille og roligt på, hvem du er. Jeg synes, nye mennesker er ret seje, men også lidt spændende. Så jeg opfører mig normalt, som om du er usynlig. Intet personligt! Det er bare min taktik! Først opfører jeg mig, som om jeg slet ikke ser dig, og så – vupti – snuser jeg til din næse, som om du har været min yndlingsperson i årevis. Kæle? Eh… ja… tidligt i mødet måske ikke endnu. Jeg holder mig lige uden for rækkevidde. Man ved aldrig. Men når jeg først har besluttet, at du er okay, forvandler jeg mig fra en afstandsholdende stafford til en luksus-knuselysten hund. Så kravler jeg direkte op på dit skød. Eller i hvert fald halvdelen af mig, for jeg er ikke ligefrem lille, vel. Og så… min største passion! KUGLER! Åh, mand. Når du smider en bold, forvandler jeg mig til en slags muskuløs raket med ører. Jeg løber, som om jeg konkurrerer i OL, og ingen har fortalt mig, at jeg ikke kan vinde guldmedalje. Jeg synes, det er fantastisk. Virkelig. Du smider, jeg løber. Du smider igen, jeg løber hurtigere. Du stopper… og jeg kigger på dig med et blik, der siger: "Hvorfor? Er du færdig? Skal jeg ringe til dyrlægen?" At give slip er stadig lidt tricky. For en godbid vil jeg helt sikkert lade dig. Men hvis du vil have det anderledes, bliver vi nødt til at øve os. Men der er mere. Giv mig et trækspil, så viser jeg dig, hvordan du kan lave en tornado kun med dine nakke-muskler. Jeg ryster den ting i alle retninger. Til venstre, til højre, op, ned... Du bør bestemt passe på dine ankler og skinneben, for jeg kan komme til at tage dem med i min begejstring. Jeg mener: Hvis legetøjet flyver, flyver jeg også. Jeg er trods alt en passioneret hund. Så måske er jeg ikke den type hund, der springer lige op til tremmerne, når du går forbi. Måske skiller jeg mig ikke umiddelbart ud i myldretiden. Men hvis du giver mig lidt tid... hvis du lader mig tisse, lave numse, snuse og beundre min show-værdige ligegyldighed... så vil du opdage, at jeg faktisk er en super sød, følsom og sjov knuselysten raket. Og måske, meget måske, er det dig, hvor jeg kan parkere min bold, mit trækspil og mit hjerte.
Læs original (nl)
Hoi! Ik ben Puddie Pud. Ja, je hoort het goed: Puddie Pud. Mijn verzorgers vonden dit de perfecte naam voor zo'n stoer staffie als mij! Als je mij voor het eerst ontmoet, verwacht dan geen vuurwerkshow of salto’s hoor. Ik ben meer van. Eerst even alle belangrijke zaken regelen. Plassen. Snuffelen. Poepen. Prioriteiten, mensen. Pas als dat allemaal klaar is, kom ik eens rustig kijken wie jij bent. Ik vind nieuwe mensen heus wel leuk, maar ook een beetje spannend. Dus ik doe meestal alsof je lucht bent. Niets persoonlijk! Dat is gewoon mijn tactiek! Eerst even doen alsof ik je totaal niet zie en dan, hoppa, ineens sta ik naast je neus te snuffelen alsof je al jaren mijn favoriete mens bent. Aaien? Eh… ja… vroeg in de ontmoeting liever nog even niet. Ik blijf dan net buiten handbereik. Je weet maar nooit. Maar zodra ik besloten heb dat je oké bent, verander ik van afstandelijke Stafford in knuffelplak-kleefhond deluxe. Dan kruip ik zo op schoot. Of in ieder geval de helft van mij want ik ben niet bepaald klein, hè. En dan… mijn allergrootste passie! BALLEN! O, man. Als jij een bal gooit, zie je me veranderen in een soort gespierde raket met oortjes. Ik ren alsof ik meedoe aan de Olympische Spelen en niemand mij heeft verteld dat ik geen gouden medaille kan winnen. Ik vind het fantastisch. Echt. Jij gooit, ik ren. Jij gooit nog eens, ik ren sneller. Jij stopt… en ik sta je aan te kijken met de blik “Waarom? Ben je stuk? Zal ik de dierenarts bellen?”. Loslaten vind ik nog wel een beetje moeilijk. Voor een snoepje laat ik hem zeker liggen. Maar als je het op een andere manier wilt dan moeten we dat even oefenen. Maar er is méér. Geef me een flostouw en ik laat je even zien hoe je een tornado maakt met alleen je nekspieren. Ik schud dat ding alle kanten op. Links, rechts, boven, onder… jij moet vooral oppassen voor je enkels en scheenbenen, want die neem ik per ongeluk nog weleens mee in mijn enthousiasme. Ik bedoel: als het touw vliegt, dan vlieg ik ook. Ik ben nu eenmaal een hond met passie. Dus ja, misschien ben ik niet de hond die gelijk bij de tralies springt als je langsloopt. Misschien val ik niet meteen op in de drukte. Maar als je me even de tijd geeft… als je me even laat plassen, poepen, snuffelen en mijn best-in-show-onverschilligheid mag bewonderen… dan ontdek je dat ik eigenlijk gewoon een superleuke, gevoelige, grappige knuffelraket ben. En misschien, héél misschien, ben jij wel degene bij wie ik mijn bal, mijn flostouw en mijn hart kan parkeren. Groetjes, Puddie Pud
Listet for 2 måneder siden
