Adopter Speedy
Whippet · Mand · Ældre · 14 år
Vores sarte Whippet, Opi, som nu hedder Levi, føler sig rigtig godt tilpas på sin plejefamilie. Han bor i en stor flok med Whippets, beagles, podencos og bretoner og kommer udemærket ud med alle næsten hele tiden. Han kan ikke lide at blive trængt til side og forvandler sig til et lille monster, hvis nogen forsøger at komme til hans madskål, mens han spiser. Og det er stort set det eneste, man kan klage over derhjemme hos denne magiske lille fyr ... Han er meget menneskeorienteret, kælen og hans yndlingssoveplads er plejemors seng (som også har ekstra bløde puder til pelsbabyerne). At gå tur med ham er helt problemfrit i et stille, landligt område uden mennesker, og han elsker virkelig at gå ture. Han lader også gerne at blive klædt på uden problemer. Men møder nogen ham – uanset om det er en person, en hund eller en cykel – er han næsten umulig at holde fast på, og han skriger og uler med fuld hals. Jeg kan ikke engang forestille mig, hvad der sker med ham. Det er svært at tro, at den søde lille Opil nogensinde ville angribe nogen, hvis han blev sluppet fri af snoren. Jeg vil ikke prøve det, og det er heldigt, at det heller ikke er nødvendigt, da han har masser af hunde-samvær i flokken og bor i et hjem med en stor have. Efterhånden har han taget noget på og har en flot figur, men med sine 10-11 kg er han stadig en ret sart lille fyr. Da han ifølge sin alder lider af arthritis, får han en Librela-injektion hver fjerde uge, hvilket tydeligvis hjælper ham. Indtil videre har det ikke været noget problem for ham at hoppe op på sofaen eller sengen. Da Levi ikke kunne anæstheseres, blev han ikke kastreret, men fik i stedet en kastrationschip. Han er simpelthen en sød fyr, der rører ved hjertet. Det gør mig glad at se ham så fredelig i de hyggelige puder. : )
Læs original (de)
Unser zarter Whippet Opi, der jetzt Levi heißt, fühlt sich auf seiner Pflegestelle sehr wohl. Er lebt in einem großen Rudel Windhunde, Beagle, Podencos und Bretonen und verträgt sich fast immer prima mit allen. Er mag es nicht, bedrängt zu werden und er wird zu einem kleinen Ungeheuer, wenn sich jemand beim Fressen seinem Napf. Und das ist auch schon alles, was man zuhause bei dem zauberhaften Kerlchen bemängeln könnte... Er ist sehr menschenbezogen, verschmust und sein liebster Schlafplatz ist das Bett vom Pflegefrauchen (darauf liegen aber auch extra kuschelige Kissen für die Fellnasen). Spazierengehen mit ihm ist in ruhiger, ländlicher, menschenarmer Gegend völlig problemlos und er geht sehr, sehr gerne mit. Auch läßt er sich problemlos anziehen. Wenn uns aber jemand begegnet egal, ob Mensch, Hund, Fahrrad ist er kaum zu halten und schreit und jault in den höchsten Tönen. Ich kann gar nicht deuten, was dann mit ihm los ist. Kaum vorstellbar, daß das liebe Opilein sich böse auf jemanden stürzen würde, ließe man ihn von der Leine. Ich werde es jedenfalls nicht ausprobieren und es ist ja Gott sei Dank nicht nötig, da er im Rudel viel Hundekontakt hat und da er in einem Zuhause mit einem großen Garten lebt. Inzwischen hat er gut zugenommen und eine prima Figur, ist aber mit 10 11kg ein recht zarter Bub. Da er altersgemäß unter Arthrose leidet, bekommt er alle vier Wochen eine Librela Injektion, die ihm sichtlich hilft. Es ist bisher kein Problem für ihn, auf das Sofa oder auf das Bett zu springen. Weil Levi nicht in Narkose gelegt werden konnte, wurde er nicht kastriert, sondern bekam einen Kastrations Chip gesetzt.Er ist einfach ein lieber Kerl, der einen doch sehr rührt. Mich macht es glücklich, ihn so friedlich in den kuscheligen Kissen zu sehen : )
Listet for 2 måneder siden
