Adopter Yo soy Mocho…
Krydsede raser · Ukendt · Kæmpe · 4 måneder
...Og jeg er ikke længere en gadekat. Jeg hedder Mocho, og jeg har gået videre til et bedre liv... Kølet og farene på gaden ligger bag mig; jeg skal aldrig lide igen... Hæ?... Hvad er det for et ansigt, menneske?... De skælvende ansigter?... Nej, menneske, nej, jeg er ikke gået videre!... Jeg lever stadig, jeg går godt, og at gå videre til et bedre liv er helt bogstaveligt, jeg lever bedre nu!... Og okay, jeg dramatiserede lidt... Vel, det bedste vil være, at du hører min historie: Siden jeg blev født, har jeg levet i en vild kattesamfund, overvundet mange farer, tålt kølet og varmen, og nogle gange var det meget svært... Men jeg har også levet i frihed, jeg har været mat og plejet: Jeg var en vild kat, en fri og glad sjæl, fordi folk kommer til vores vild kattesamfund, der elsker os, fodrer os, holder stedet rent og sørger for, at vi har god sundhed. For nylig blev jeg fanget for at blive kastreret. Det er godt, fordi det forhindrer sygdomme, vi slåss mindre, og det kontrollerer fødselshastigheden i vild kattesamfundet... Jeg vidste det ikke, men jeg hørte alt, mens jeg således genoplagde mig fra proceduren, og jeg syntes om, at mennesker havde alle de idéer. Kastrationen var hurtig, det gjorde ikke ondt, og jeg kom tilbage til mit vild kattesamfund for at fortsætte mine eventyr... Sådan sagt, havde jeg nogle ting på hovedet. Jeg har gået videre til et bedre liv, kølet og farene på gaden ligger bag mig... Men græd ikke for mig... Jeg har besluttet at være en huskat!! Jeg må indrømme, at oplevelsen har markeret mig ret meget. Jeg har altid følt mig nysgerrig på mennesker, jeg er en af de vildkatter, der ikke mistænker eller frygter, antagelig har jeg arvet mange hjemmefraforståelser... Katte er sådan, ikke fuldt ud domestikeret, ikke helt vilde; komplekse, fascinerende og meget, meget intelligente, uden modesti... Det er faktisk, at jeg altid har kommet nærmere mennesker, men min tid i dyrebeskyttelsen fik mig til at reflektere. De katter, jeg mødte fortalte mig noget, hvor godt det er at leve med mennesker... Nogle er som slave og behandler katter som rigtige ægyptiske guder!, sagde de... Leje et hjem... Jeg troede ikke rigtig på det, der er nogle katter, der er meget fantasifulde, men en dag følte jeg mig lidt syg, og den person, der plejede mit vild kattesamfund, bemærkede det straks, tog mig til La litter, og da jeg er lidt skamfri, besluttede jeg, at jeg elskede de mennesker, der havde taget mig op... Jeg behøvede ikke at fortælle dem mit navn, de gættede det direkte: Mocho! Og de behandlede mig rigtig godt. Jeg er en huskat og meget venlig... Kom og mød mig! WhatsApp på 682.52.90.55 Jeg har brugt nogle uger i fosterskole for at genoprette mig fra min forkølelse, det var ikke alvorligt. Og under den tid opdagede jeg, at når mennesker elsker og plejer os, er de meget gode kammerater. Og jeg følte mig behandlet som en rigtig ægyptisk gud, jeg vil ikke lyge for dig... Derfor søger jeg et hjem til at bo i, jeg er seks år gammel, og jeg vil ikke være på gaden mere... Jeg ved, at jeg er lidt skamfri, men jeg har overbevist mig selv om, at livet med mennesker er det værd. Jeg lover også at give masser af kærlighed i bytte for det glade hjem, jeg så desperat ønsker. Vil du komme og møde mig? Jeg er Mocho, og du kan spørge om mig ved at sende en WhatsApp til 682.52.90.55.
Læs original (es)
… Y ya no soy un gato callejero. Yo soy Mocho, y he pasado a mejor vida… Atrás quedaron el frío y peligros de la calle; ya nunca más sufriré… ¿Eh?… ¿A qué viene esa cara, humano?… ¿Esos pucheros?… ¡No, hombre, no, que no he estirado la pata!… Estoy vivito y coleando, lo de pasar a mejor vida es completamente literal, ¡que ahora vivo mejor!… Y vale, estaba dramatizando un poco… Bueno, lo mejor será que os cuente mi historia: desde que nací he vivido en una colonia, superando muchos peligros, aguantando el frío y el calor, y a veces ha sido muy duro… Pero también he vivido en libertad, alimentado y cuidado: he sido un gato feral, un espíritu libre y feliz, porque a mi colonia vienen personas que se preocupan por nosotros, nos ponen comida, mantienen el sitio limpio y se aseguran de que estamos bien de salud. Hace algún tiempo, me capturaron para esterilizarme. Eso está muy bien, porque previene enfermedades, nos peleamos menos y se controla la natalidad de las colonias… Yo no lo sabía, pero lo escuché todo mientras me recuperaba de la intervención y me gustó mucho que los humanos tuvieran todas esas ideas. La esterilización fue rápida, no me dolió nada y volví a mi colonia a continuar con mis andanzas… Eso sí, se me quedaron algunas cosas dando vueltas en la cabeza. He pasado a mejor vida, atrás quedaron el frío y los peligros de la calle… Pero no llores por mí… ¡¡He decidido ser un gato casero!! Tengo que reconocer que la experiencia me marcó bastante. Yo siempre he sentido curiosidad por los humanos, soy de esos ferales que no desconfían ni tienen miedo, supongo que he heredado mucho instinto doméstico… Los gatos somos así, ni domesticados del todo, ni salvajes completamente; complejos, fascinantes y muy muy listos, modestia aparte… El caso es que siempre me he acercado a la gente, pero mi paso por el albergue me hizo reflexionar. Los gatos con los que me crucé me comentaron cosas, lo bien que se vive en compañía de los humanos… ¡Algunos son como esclavos y tratan a los gatos como auténticos dioses!, eso me decían… Buscando un hogar… No me lo creí demasiado, hay algunos gatos muy fantasiosos, pero un día me sentí un poco malito y la cuidadora de mi colonia, que lo notó enseguida, me llevó a La Camada y, como soy un poco sinvergüenza, decidí que me gustaban las personas que me habían recogido… No tuve que decirles ni mi nombre, lo adivinaron a la primera: Mocho! Y me trataron muy bien. Soy un gatito casero y muy mimoso… Ven a conocerme! WhatsApp al 682.52.90.55 He estado un tiempo en casa de acogida para recuperarme de mi resfriado, no era nada grave. Y, en ese tiempo, me he dado cuenta de que los humanos, cuando nos quieren y nos cuidan, son muy buenos compañeros. Y me he sentido tratado como un auténtico dios egipcio, no os voy a engañar… Por eso busco un hogar para vivir, tengo seis añitos y ya no quiero estar en la calle… Sé que soy un poco sinvergüenza, pero me he convencido de que la vida con humanos merece la pena. Yo también prometo dar mucho cariño a cambio de ese hogar feliz que tanto deseo. ¿Quieres venir a conocerme? Yo soy Mocho y puedes preguntar por mí escribiendo un WhatsApp al 682.52.90.55 .wrgf-header-label { color: !important; .wrgf-footer-label { color: # !important; .b-link-stroke .b-top-line { background: rgba(10, 194, 210, 0.5); .b-link-stroke .b-bottom-line { background: rgba(10, 194, 210, 0.5); .b-wrapper { .wrgf-header-label { font-family: Arial !important; .wrgf-footer-label { font-family: Arial !important; (min-width: 992px) { width: 48% !important; width: 33.30% !important; width: 24.90% !important; (max-width: 992px) { .wrgf-header-label { (min-width: 993px) { .wrgf-footer-label { Antes vivía ahí fuera Antes vivía ahí fuera Ahora quiero vivir en una casa Ahora quiero vivir en una casa Manda un WhatsApp al 682.52.90.55 Manda un WhatsApp al 682.52.90.55 jQuery(window).imagesLoaded(function () { jQuery( window ).load(function() { jQuery('.gallery1').masonry({ itemSelector: '.wl-gallery', // jQuery('.gallery1').imagesLoaded(function () { // jQuery('.gallery1').masonry({ // itemSelector: '.wl-gallery', jQuery('.swipebox').imagesLoaded(function () { jQuery('.swipebox').swipebox({ hideCloseButtonOnMobile: false, // jQuery('.gallery1').imagesLoaded(function () { // jQuery('.gallery1').masonry({ // itemSelector: '.wl-gallery', // jQuery('.gallery1').imagesLoaded(function () { // jQuery('.gallery1').masonry({ // itemSelector: '.wl-gallery', (function (jQuery) { jQuery('.swipebox').swipebox({ hideCloseButtonOnMobile: false, jQuery('.gallery1').imagesLoaded(function () { jQuery('.gallery1').masonry({ itemSelector: '.wl-gallery',
Listet for 4 måneder siden
