Adoptoi Plejefamilie for første gang
Rasvahybridi · Mies · Aikuinen · 9 vuotta
Kun nelipäiväinen kisä syöksää ystävällisesti sukkapohjaa. Mutta istut hiljaa, ehkä varpaat kiskottuna, kun odotat kisän saapuvan paitasi jalasta. Amalie Jeberg, eläintieteiden opiskelija, on ollut fosteri Filukalle ja hänen viidellekin kisälle: Flemmingille, Frankille, Freddylle, Finneille ja Fiolaan lähes viisi viikkoa. Viimeisinä päivinä ne ovat olleet hyvin aktiivisia: ne ovat valloittaneet koko asunnon Vigerslev Allén Valbyn alueella ja yrittävät ymmärtää maailmaa, joka avautuu silmälleen. He kohtaavat maailman uskoollisesti; näin Fiola lepää turvallisesti käsivarsin ja katsoo ylös siltä innoissaan syvältä huomaamattomasti. "Olin kuullut fosteriperheen toiminnasta, mutta en ollut varma, että pystyisin ottamaan tehtävän vastaan täysiaikaisilla opinnoillani ja monilla työaikojeni kanssa. Kuitenkin minua rohkaisi ottaa yhteyttä Kattens Værnin ohjaaja Therese Wilbert, jonka olin aiemmin työkaverina. Ja hän ei ollut epävarma", kerrotaan Amalie Jebergin mukaan, joka jakaa kotinsa pojallaan ja huonekavereensa – eläintieteiden ohjelman toisen opiskelijan. Nelipäiväiset – "Ja Therese soittoi takaisin universiteettiluen aikana ja kertoi minulle kissan äidistä, jolla oli mitä ajattelin kaksi nelipäiväistä kisää. Vain kun haluan allekirjoittaa, tajuan, että ne olivat todellisuudessa nelipäiväisiä kisäjä, ja niitä oli viisi – ei kaksi. Mutta tietenkin allekirjoitin!" Emme tiedä Filukan tarinaa; me tiedämme vain, että naiskissa tuotiin sisään yhdellä KV:n kissa-inspektorilla, että naiskissa oli rauhallinen ja raskas. "Naiskissa synnytti maanantaina, oli lähettänyt torstaina... ja palasi perheensä kanssa perheeseen lauantaina kisäjä kanssa", muistelee Amalie Jeberg. Ennen sitä naiskissa ja hänen huonekavereidensa – hänen poikaystävänsä ja huonekaverinsa – olivat laitostaneet huoneen erityisesti kisälle pehmeillä kylpytynnyrillä, pehmeillä pahviksi, piiloihin ja pakolliseen kissakasteluun. Filuka oli hieman levottomana matkalla kotiin, mutta löysi nopeasti tien asuntoon. "Naiskissa on hieman varovainen luonteeltaan, mutta kohtasi heti meidät luottamuksella ja antoi meidän koskea kisäjä ja nostaa ne," kertoo Amalie Jeberg. Monet vierailijat Fosterperheen tehtävänä on ensin totuttaa kisäjä ihmisten kanssa käymiseen. "Ja meillä on paljon vierailijoita – ne tulevat itse!" sanotaan. Seuraavaksi heidän pitää totuttautua kotona tapahtuvaan kohinaan ja liikkeeseen: ulkoista kohinaa, musiikkia – ja pyykinpesukoneen. Jälkimmäinen kohtaa kiinnostuksen kaikki paitsi Freddy, joka seuraa sitä mielenkiinnolla. Amalie Jeberg joskus pysyy ikkunan ääressä oleskellen katsomassa liikennettä Vigerslev Allélla, jolloin kissat tottelevat liikennekohinaa ja hätäajoneuvojen ääntä. Näyttää siltä, että Filuka on eniten huolissaan: hän vain istuu oven reunassa ja katsoo toimintaa. Muuten aika kulkee kissahuoneessa, jossa Amalie Jeberg istuu kirjoillaan ja tietokoneella, vaikka opiskelut eivät voi kulkea täysin rauhallisesti. Lisäluonto Kun kisäjä tuli, ne olivat niin pieniä, että heillä ei ollut vielä kehittynyttä näköä. Tämä lisäsi kokemusta siitä, kuinka ne kehittyivät. Jo tässä iässä, neljä tai viisi viikkoa, alkoivat he kehittää omia henkilöllisyyksiään. Yleisin on Flemming, pikemminkin varovainen Freddy, joka purraa niin paljon, että se kuulostaa helikopterilta, kun hän on äitinsä kanssa. Kattens Værn pysyy tiiviisti sivulla ja tarjoaa fosteri-perheelle kaiken kylpytynnyrit ja kuljetuslaatikot, ruoan ja kissapelaat. Fosteriperheen tärkein osuus on: aika ja hoito. Amalie Jebergin lapsuuden unelmansa oli työskennellä eläimillä aikuisena. Naiskissa aloitti eläintieteiden opiskelun, kunnes hänen ohjaajansa – eläinlääkärin toimistossa Faxe – kannusti häntä soittamaan eläintieteiden ohjelmaan. Tänä vuonna naiskissa on alkanut maisteriohjelman opintoja vuoden opiskelurauhan jälkeen. Pienesti vahvaa – rauha-aika, josta osa meni matkalla Etelä-Afrikassa, Ghanassa ja Zanzibarissa seitsemän yhdyskuntavälineen kanssa. Etelä-Afrikassa ne liitettiin ryhmään, jossa he auttoivat siirtämään wildebeestejä toisesta varastosta toiseen ja dehornautti rhinoja, jotta ne eivät olisi kiinnostavia metsästämistä. Tämä jaksokin ei unohtu: "Tuntuu hieman vahvalta, kun istut helikopterissa ja harjoittelet ammuksia annoksella, joka on kohdistettu eläimen malliin autoon, joka kulkee täydessä nopeudessa", hän sanoo: "Ja pystyt osumaan!" – Niin rauhallisempi on olla fosteriperhe. "Jos se osoittautuu hyväksi olla fosteriperhe tällä hetkellä, kun meillä on erityisen paljon"
Lue alkuperäinen (da)
Det kilder, når en fire uger gammel killing med små skarpe klør krabber sig op ad ens strømpebeklædte fodsål. Men man sidder stille, måske med krummede tæer, alt imens man venter på, at killingen skal nå helt op på buksebenet. Amalie Jeberg, dyrlægestuderende, har været plejemor i snart fem uger for Filuka og hendes intet mindre end fem killinger: Flemming, Frank, Freddy, Finn og Fiola. Lige gennem de seneste dage er de for alvor blevet aktive: De har indtaget det meste af lejligheden på Vigerslev Allé i Valby og forsøger at begribe den verden, der har åbnet sig for deres øjne. Den møder de med tillid; således lægger Fiola sig trygt tilrette i favnen og stirrer op på én med et nysgerrigt, dybdeborende blik. »Jeg havde jo hørt om dét med at være plejefamilie, men syntes ikke, jeg med et fuldtidsstudie og mange timers fravær kunne påtage mig opgaven. Men jeg blev opfordret til at kontakte direktør i Kattens Værn, Therese Wilbert, som jeg tidligere har delt arbejdsplads med. Og hun var ikke i tvivl,« fortæller Amalie Jeberg, der deler husstand med sin kæreste og en veninde – en medstuderende fra dyrlægestudiet. Fire dage gamle »– Og Therese ringede tilbage midt under en øvelse på Universitet og fortalte om en kattemor med, hvad jeg troede, var to, fire uger gamle killinger. Først da jeg skulle til at skrive under, gik det op for mig, at det drejede sig om fire dage gamle killinger, og at der i øvrigt var fem af dem – og ikke to. Men jeg skrev selvfølgelig under!« Filukas historie kender vi ikke; blot ved vi, at hun blev bragt ind af en af KV’s katteinspektører, at hun var tamkat og drægtig. »Hun fødte mandag, blev steriliseret om torsdagen … og kom med hjem om fredagen sammen med killingerne,« husker Amalie Jeberg. Inden da havde hun og hendes bofæller – hendes kæreste og en veninde – indrettet et værelse specielt til kattene med puder, tæpper, alskens gemmesteder og de obligatoriske kattebakker. Filuka havde været noget beklemt under køreturen hjem, men fandt sig hurtigt til rette i lejligheden. »Hun er lidt forsigtig af natur, men mødte os øjeblikkeligt med tillid og lod os røre killingerne og tage dem op,« fortæller Amalie Jeberg. Mange gæster At være plejefamilie går først og fremmest ud på at vænne killingerne til at blive håndteret af mennesker. »Og vi har haft mange gæster – de kommer faktisk helt sig af sig selv!« lyder det. Dernæst skal de vænnes til den støj og tummel, der nu engang er i et hjem: Lyde udefra, musik – og støvsugeren. Denne sidste mødes med ligegyldighed af dem alle undtagen Freddy, der nysgerrigt følger efter den. Amalie Jeberg holder ind imellem vinduet i dagligstuen ud mod den trafikerede Vigerslev Allé på klem, så kattene kan vænne sig til trafikstøj og larm fra udrykningskøretøjer. Mest bekymret herved synes at være Filuka: Som den eneste nøjes hun med at sidde i døråbningen og følge slagets gang. Ellers går tiden inde i kattenes værelse, hvor Amalie Jeberg gerne sætter sig med sine bøger og sin PC, om end studierne ikke kan foregå helt uforstyrret. En ekstra dimension Da killingerne ankom, var de så små, at de endnu ikke havde fået øjne. Det føjede en ekstra dimension til oplevelsen af at se dem udvikle sig. Og allerede her i fire-fem ugers alderen er de begyndt at udvikle deres egen personlighed. Mest fremmelig er Flemming, mere tilbageholdende Freddy, der til gengæld spinder, så det lyder som en helikopter, når han diger hos sin mor. Kattens Værn står tæt på sidelinjen og forsyner plejefamilien med alt lige fra tæpper og transportkasse til foder og kattelegetøj. Plejefamiliens væsentligste bidrag er: Tid og omsorg. For Amalie Jeberg var det en barndomsdrøm at beskæftige sig med dyr i sit voksne liv. Hun begyndte at uddanne sig til veterinærsygeplejerske, indtil hendes læremester – i en dyrlægepraksis i Faxe – motiverede hende til at søge ind på dyrlægestudiet. Netop i år har hun påbegyndt sin kandidatuddannelse efter et års studiepause. En smule badass – En pause, der blandt andet blev brugt til, sammen syv studiekolleger, at drage til Sydafrika, Ghana og Zanzibar. I Sydafrika var pigerne knyttet til en range, hvor de blandt andet medvirkede til at flytte gnuer fra et reservat til et andet og til at afhorne næsehorn, så de bliver uinteressante som bytte for krybskytter. Det ophold glemmer hun aldrig: »Man føler sig altså lidt badass, når man sidder oppe i en helikopter og øver sig i at skyde pile med bedøvelse ned på en mockup af et dyr monteret på en bil, der kører i fuld fart,« lyder det: »Og at kunne ramme!« – Så er det mere fredeligt at være plejefamilie. »Hvis det viser sig at gå godt at være plejefamilie i lige denne tid, hvor vi er særligt meget på universitetet, så er jeg nok parat til at prøve igen – måske til foråret, når killingesæsonen begynder,« siger Amalie Jeberg. Amalie Jeberg og hendes bofæller skal levere killinger og mor tilbage i starten af december, når de er fyldt 12 uger. »Man ønsker bare, man kunne få lov at følge med i, om de nu også får de gode hjem, de fortjener,« siger Amalie Jeberg. PRØV SELV! Kattens Værn søger som oftest nye plejefamilier. Er I blevet fristet, så kontakt et af vores internater og hør nærmere; se telefonnumrene bagest i bladet. Her er nogle af vilkårene: • I kan selv sørge for transport • I skal kunne holde kattene inde i hele plejeperioden • Eventuelle andre kæledyr i hjemmet skal være vaccinerede Kattens Værn udleverer alt, hvad I har brug for i plejeperioden. KV står på sidelinjen og vejleder jer undervejs.
Ilmainen tili — sisältää 10 yhteydenottoa
Listattu viime kuussa
