Adopter Plejefamilie for første gang
Kryssbrett · Hann · Voksen · 9 år
Larmen når en fireukersløve skraper opp det sokkede foten. Men man sitter stille, kanskje med bøyde tåer, mens man venter på at løven skal nå buksen. Amalie Jeberg, en veterinærstudent, har vært fostermor for Filuka og hennes ikke mindre enn fem kattungar: Flemming, Frank, Freddy, Finn og Fiola i nesten fem uker. De har blitt svært aktive de siste dagene: de har overtatt hele leiligheten på Vigerslev Allé i Valby og prøver å forstå den verden som åpner seg for dem. De møter verden med tillit; derfor ligger Fiola trygt i armens kurv og ser opp mot deg med en spørrende, dyb-borende blikk. "Jeg hadde hørt om å være en fosterfamilie, men jeg trodde ikke jeg kunne ta på meg oppgaven med fulltidstudier og mange timer unna. Likevel ble jeg oppmuntret til å kontakte direktør i Kattens Værn, Therese Wilbert, som jeg tidligere hadde delt jobb med. Og hun hadde ingen tvil," forklarer Amalie Jeberg, som deler bolig med sin partner og en sammenleier – en annen student fra veterinærprogrammet. Fire dager gamle – "Og Therese ringte tilbake under et forelesningssalg ved universitetet og fortalte meg om en kattemor med hva jeg trodde var to, fireukerskattunger. Bare da jeg skulle underskrive, forsto jeg at det egentlig var fire dagers gamle kattunger, og det var fem av dem – ikke to. Men selvfølgelig signerte jeg!" Vi vet ikke Filukas historie; vi vet bare at hun ble levert inn av en av KV’s kattinspektører, at hun var en venlig kat og gravid. "Katten gikk i fødsel mandag, ble kastret torsdag ... og kom hjem på fredag med kattungene," minner Amalie Jeberg seg. Først hadde katten og hennes rommekamerater – hennes partner og sammenleier – lagt opp et rom spesielt for kattene med puder, dynor, skjul og de obligatoriske kattesølene. Filuka var litt uroelig under turen hjem, men fant snart veien til leiligheten. "Katten er noe forsiktig i sin natur, men møtte oss umiddelbart med tillit og la oss berøre kattungene og ta dem opp," sier Amalie Jeberg. Mange besøkende Å være en fosterfamilie handler primært om å få kattungene vant til å bli håndtert av mennesker. "Og vi har hatt mange besøkende – de kommer faktisk selv!" kommer svaret. Deretter må de bli vant til larmen og mye som naturlig skjer i en bolig: lyder fra ute, musikk – og støvsugeren. Den siste blir behandlet med likegyldighet av alle bortsett fra Freddy, som nysgjerrig følger den. Amalie Jeberg står noen ganger ved vinduet i stuen og ser ut mot den livlige Vigerslev Allé, slik at kattene kan bli vant til trafikklyder og lydene fra ambulanser. Det synes Filuka er mest bekymret for: som den eneste sitter hun i døren og ser på handlingen. Ellers går tiden i kattene rom, hvor Amalie Jeberg liker å sitte med sine bøker og datamaskin, selv om studiene ikke går helt ubrukt. En ekstra dimensjon Da kattungene ankom, var de så små at de ikke hadde utviklet øynene enda. Dette ga en ekstra dimensjon til opplevelsen av å se dem utvikle seg. Allerede på denne alderen på fire eller fem uker har de begynt å utvikle egne personligheter. Mest usannsynlig er Flemming, mer innskredne Freddy, som i sin tur gnir så mye at det høres ut som en helikopter når han er hos moren. Kattens Værn holder seg i bakken og leverer fosterfamilien alt fra dynor og transportbokser til mat og kattespill. Den viktigste bidraget fra fosterfamilien er: tid og omsorg. For Amalie Jeberg var det et barndomsdrøm å arbeide med dyr i voksen alder. Hun startet opplæring som veterinærassistent, til en mentor – i en veterinærpraksis i Faxe – motiverte henne til å søke seg inn på veterinærprogrammet. Denne året har hun begynt på mastergrad etter ett år med studiepaus. En litt badass – en pause som delvis ble brukt på reise til Sør-Afrika, Gana og Zanzibar med syv medstudenter. I Sør-Afrika var jentene knyttet til en rase, hvor de blant annet hjalp til med å flytte wildebeester fra en reserve til en annen og avskjedet rhinoer slik at de blir uvimlelig bytte for bærestikere. Denne opphold vil aldri bli glemt: "Du føler litt badass når du sitter i et helikopter og øver skyting med sedasjon ned på en mock-up av en dyremodell montert på en bil som kjører full fart," sier hun: "Og å treffe det!" – Så det er mere fredfullt å være en fosterfamilie. "Hvis det viser seg å være godt å være en fosterfamilie på dette tidspunktet, når vi er spesielt mye på"
Les original (da)
Det kilder, når en fire uger gammel killing med små skarpe klør krabber sig op ad ens strømpebeklædte fodsål. Men man sidder stille, måske med krummede tæer, alt imens man venter på, at killingen skal nå helt op på buksebenet. Amalie Jeberg, dyrlægestuderende, har været plejemor i snart fem uger for Filuka og hendes intet mindre end fem killinger: Flemming, Frank, Freddy, Finn og Fiola. Lige gennem de seneste dage er de for alvor blevet aktive: De har indtaget det meste af lejligheden på Vigerslev Allé i Valby og forsøger at begribe den verden, der har åbnet sig for deres øjne. Den møder de med tillid; således lægger Fiola sig trygt tilrette i favnen og stirrer op på én med et nysgerrigt, dybdeborende blik. »Jeg havde jo hørt om dét med at være plejefamilie, men syntes ikke, jeg med et fuldtidsstudie og mange timers fravær kunne påtage mig opgaven. Men jeg blev opfordret til at kontakte direktør i Kattens Værn, Therese Wilbert, som jeg tidligere har delt arbejdsplads med. Og hun var ikke i tvivl,« fortæller Amalie Jeberg, der deler husstand med sin kæreste og en veninde – en medstuderende fra dyrlægestudiet. Fire dage gamle »– Og Therese ringede tilbage midt under en øvelse på Universitet og fortalte om en kattemor med, hvad jeg troede, var to, fire uger gamle killinger. Først da jeg skulle til at skrive under, gik det op for mig, at det drejede sig om fire dage gamle killinger, og at der i øvrigt var fem af dem – og ikke to. Men jeg skrev selvfølgelig under!« Filukas historie kender vi ikke; blot ved vi, at hun blev bragt ind af en af KV’s katteinspektører, at hun var tamkat og drægtig. »Hun fødte mandag, blev steriliseret om torsdagen … og kom med hjem om fredagen sammen med killingerne,« husker Amalie Jeberg. Inden da havde hun og hendes bofæller – hendes kæreste og en veninde – indrettet et værelse specielt til kattene med puder, tæpper, alskens gemmesteder og de obligatoriske kattebakker. Filuka havde været noget beklemt under køreturen hjem, men fandt sig hurtigt til rette i lejligheden. »Hun er lidt forsigtig af natur, men mødte os øjeblikkeligt med tillid og lod os røre killingerne og tage dem op,« fortæller Amalie Jeberg. Mange gæster At være plejefamilie går først og fremmest ud på at vænne killingerne til at blive håndteret af mennesker. »Og vi har haft mange gæster – de kommer faktisk helt sig af sig selv!« lyder det. Dernæst skal de vænnes til den støj og tummel, der nu engang er i et hjem: Lyde udefra, musik – og støvsugeren. Denne sidste mødes med ligegyldighed af dem alle undtagen Freddy, der nysgerrigt følger efter den. Amalie Jeberg holder ind imellem vinduet i dagligstuen ud mod den trafikerede Vigerslev Allé på klem, så kattene kan vænne sig til trafikstøj og larm fra udrykningskøretøjer. Mest bekymret herved synes at være Filuka: Som den eneste nøjes hun med at sidde i døråbningen og følge slagets gang. Ellers går tiden inde i kattenes værelse, hvor Amalie Jeberg gerne sætter sig med sine bøger og sin PC, om end studierne ikke kan foregå helt uforstyrret. En ekstra dimension Da killingerne ankom, var de så små, at de endnu ikke havde fået øjne. Det føjede en ekstra dimension til oplevelsen af at se dem udvikle sig. Og allerede her i fire-fem ugers alderen er de begyndt at udvikle deres egen personlighed. Mest fremmelig er Flemming, mere tilbageholdende Freddy, der til gengæld spinder, så det lyder som en helikopter, når han diger hos sin mor. Kattens Værn står tæt på sidelinjen og forsyner plejefamilien med alt lige fra tæpper og transportkasse til foder og kattelegetøj. Plejefamiliens væsentligste bidrag er: Tid og omsorg. For Amalie Jeberg var det en barndomsdrøm at beskæftige sig med dyr i sit voksne liv. Hun begyndte at uddanne sig til veterinærsygeplejerske, indtil hendes læremester – i en dyrlægepraksis i Faxe – motiverede hende til at søge ind på dyrlægestudiet. Netop i år har hun påbegyndt sin kandidatuddannelse efter et års studiepause. En smule badass – En pause, der blandt andet blev brugt til, sammen syv studiekolleger, at drage til Sydafrika, Ghana og Zanzibar. I Sydafrika var pigerne knyttet til en range, hvor de blandt andet medvirkede til at flytte gnuer fra et reservat til et andet og til at afhorne næsehorn, så de bliver uinteressante som bytte for krybskytter. Det ophold glemmer hun aldrig: »Man føler sig altså lidt badass, når man sidder oppe i en helikopter og øver sig i at skyde pile med bedøvelse ned på en mockup af et dyr monteret på en bil, der kører i fuld fart,« lyder det: »Og at kunne ramme!« – Så er det mere fredeligt at være plejefamilie. »Hvis det viser sig at gå godt at være plejefamilie i lige denne tid, hvor vi er særligt meget på universitetet, så er jeg nok parat til at prøve igen – måske til foråret, når killingesæsonen begynder,« siger Amalie Jeberg. Amalie Jeberg og hendes bofæller skal levere killinger og mor tilbage i starten af december, når de er fyldt 12 uger. »Man ønsker bare, man kunne få lov at følge med i, om de nu også får de gode hjem, de fortjener,« siger Amalie Jeberg. PRØV SELV! Kattens Værn søger som oftest nye plejefamilier. Er I blevet fristet, så kontakt et af vores internater og hør nærmere; se telefonnumrene bagest i bladet. Her er nogle af vilkårene: • I kan selv sørge for transport • I skal kunne holde kattene inde i hele plejeperioden • Eventuelle andre kæledyr i hjemmet skal være vaccinerede Kattens Værn udleverer alt, hvad I har brug for i plejeperioden. KV står på sidelinjen og vejleder jer undervejs.
Listet for 2 måneder siden
