Adopter Clausi
Krydsede raser · Ukendt · Ung · 1 år
En gammel opihund havde for at være i sin alder nødt til at forlade sit hjem. Oprindeligt skulle det fattige dyr have blivt slagtet, men dyrlægen ville ikke! Så kom Opilein Clausi til os. I en helt ny omgivelser med mange andre hunde var det reelt stress for ham. Ingen overraskelse, at han ikke rørte sin mad i flere dage, og vi var bekymrede. Han skjulte sig i den fjerneste ende af rummet og grinede for sig selv. Vi havde brug for at tage ham på snor, når vi tog ham ud på gang, for ellers ville han ikke være kommet ud. Udendørs var han lidt mere afslappet og undersøgte omgivelserne forsigtigt eller sad han bare og så efter vej tilbage hjem? Vi ved det ikke, og det er ikke nemt for os at se, hvor svært det er for ældre hunde at tilpasse sig, når de mister deres elskede hjem. Men så skete det endelig, og han tog en bid af en godbit og kom til os og de andre i rummet. Han blev særligt glad for Maxe, som nu har været i "kassehvile" og får langsomt tilladt at deltage i normal hundeliv igen. Dog ville han stadig gerne komme ind i Maxes seng og klemme sig til ham, men det passede ikke helt. Nu da hverdagen er faldet på plads, kender Clausi meget godt den daglige rutine. Selv maden for hunder og boller smager godt for ham, men vi skal være meget forsigtige med godbitterne – pga. hans betydelige overvægt. En dyrlægebesøg kommer snart, og den lille mand vil blive grundigt undersøgt fra hoved til hæler. Desværre har dette været glemt i hele disse år. Overvægten forårsager ofte upassende mærker, og vi forventer nogle "ombygningsprojekter" fremover.
Læs original (de)
Wieder ein alter Opihund, der auf seine alten Tage sein Zuhause verlassen musste. Eigentlich sollte der Arme eingeschläfert werden, doch der Tierarzt lehnte dies ab! Und so gelangte Opilein Clausi zu uns. Alleingelassen von den ihn vertrauten Menschen, in eine völlig neue Umgebung mit vielen anderen Hunden war für ihn purer Stress. Kein Wunder also, dass er tagelang sein Futter nicht anrührte und wir uns Sorgen machen mussten. Er versteckte sich in der hintersten Ecke des Zimmers und winselte vor sich hin. Zum Gassigehen mussten wir ihn dort anleinen, denn sonst wäre er nicht hervor gekommen. Draußen war er dann ein wenig entspannter und schnüffelte vorsichtig die Umgebung ab oder suchte er einfach nur den Weg nach Hause? Wir wissen es nicht und auch für uns ist es nicht leicht mit ansehen zu müssen, wie schwer es Hunden im hohen Alter fällt sich umzustellen, wenn sie ihr geliebtes Zuhause verlieren. Doch dann endlich war es soweit und er nahm schon mal ein Leckerchen und kam zu uns und den anderen Fellis im Zimmer. Ganz besonders freute er sich über Maxe, der seine „Boxenruhe“ nun hinter sich hat und langsam wieder am normalen Hundeleben teil nehmen darf. Allerdings wollte er dann noch in Max´es Bettchen und mit ihm kuscheln, doch das passte nicht so richtig. Mittlerweile ist der Alltag eingekehrt und Clausi kennt den Tagesablauf sehr genau. Auch das Hundefutter schmeckt ihm zwischenzeitlich, allerdings müssen wir mit den Leckerchen – aufgrund seines doch erheblichen Übergewichts – sehr aufpassen. Demnächst wird ein Besuch beim Tierarzt anstehen und der kleine Mann einmal von Kopf bis Fuß durchgecheckt. Leider ist dies die ganzen Jahre versäumt worden. Das Übergewicht hinterlässt meist unschöne Spuren und wir rechnen schon mit einigen „Baustellen“. Letschow, im Februar 2025
Listet for 4 måneder siden






