Adopter Coffee
European Shorthair · Mand · Voksen · 9 år
Identificeret via mikrochip Type: Europæisk Farve: Sort - Pels: kort Kastret Testet FIV (AIDS) positiv - FELV (Katleukæmi) negativ Vaccineret mod Tyfus, katkold og Leukæmi Sundhed: FIV positiv (Kat-AIDS er ikke smittbart til mennesker), ellers alt i orden på dyrehaven Hej. Mit navn er Coffee. Jeg er en 9-årig sort kat, og jeg taler til dig i dag, fordi jeg har noget vigtigt at spørge dig om. Det er ikke nemt for mig, jeg er ikke den type der beder... men jeg har lært, at det også er en form for mod at spørge om hjælp. Jeg boede udenfor i lang tid. "Fri", siger de. Fri, ja... men med kulden, der bidder i puderne, regnen, der klæber til pelsen, og denne spørgsmål, der kommer tilbage hver nat: hvor skal jeg sove i aften? Jeg havde ingen pude, ingen sofa, ingen hus. Kun beton, vind... og mig. Læs mere... Så kom der denne menneske. En venlig frivillig. Hun fik mig mad, men mest vigtigt, så hun på mig som om jeg var nogen. Hun lærte mig et hemmelighed, jeg aldrig glemmer: mennesker kan være blide. Takket være hende lærte jeg at have tillid, at lade mig bære, at lade mig kæle, at lukke øjnene, når de bliver lidt løse, og at snurre... meget. Før vinteren tog jeg til dyrlægen. Mig, katten, der hadede at være indespærret. Og der... overraskelse. Jeg blev ikke panisk. Jeg løb ikke væk. Jeg lod mig behandle. Jeg elskede den ro, varmen, de blide hænder. Endda kagen virkede ikke så skræmmende. Lidt lille, selvfølgelig, men fyldt med omsorg. Jeg opdagede, at jeg elskede at spille med fugletråde, at jeg var nysgerrig på alt. Og at jeg officielt var en mester i at snurre. Så da de talte om at sende mig tilbage til min madplads, sank mit hjerte, håbet om et bedre liv i varmen forsvandt. Fordi nu ved jeg. Jeg ved, hvad det er at sove uden at frygte kulden. Jeg ved, hvad det er at få pleje. Jeg ved, hvad det føles som at blive elsket. Jeg er FIV +, det er sandt og jeg vil ikke kunne leve sammen med andre katte, fordi jeg også har mit karakter. Jeg drømmer om at være den eneste kat, den som døren åbnes for, den som har sit sted ved ildplace. Jeg kræver ikke meget: adgang til udendørs, en behagelig vinkel, nogle kællinger, fugletråde... og et menneske, jeg kan elske med hele mit hjerte. Jeg ved ikke hvorfor jeg endede alene flere år siden. Jeg ved bare, at jeg i dag er her på dyrehaven, med stor ønske om at have et hjem. Jeg er klar. Klart til at sætte mit usynlige valise ned. Klart til at sige farvel til livet som en fri kat og hejrede til livet som en huskat. Klart til at elske uden at tælle. Så jeg beder dig, venligt: lad mig ikke sendes ud igen nu, hvor jeg ved, hvad glæde kan være. Hvis du leder efter en flot sort kat, venlig, lidt slidt, men fuld af kærlighed, en kat, der ser på dig som om du var hele verden... Mit navn er Coffee, og jeg ville elske at komme hjem med dig. Find Coffee på dyrehavens Facebook-side.
Læs original (fr)
Identifié par puce électronique Type : Européen Couleur :Noir - Pelage : court Castré Test FIV (Sida) positif - FELV (Leucose) négatif Vacciné Typhus, Coryza et Leucose Santé : FIV positif (Le sida du chat est non transmissible à l’homme), sinon tout va bien Au refuge Je suis un chat noir de 9 ans, et si je te parle aujourd’hui, c’est parce que j’ai quelque chose d’important à te demander. Ce n’est pas facile pour moi, je ne suis pas du genre à mendier… mais j’ai appris que parfois, demander de l’aide, c’est aussi une forme de courage. J’ai longtemps vécu dehors. Libre, disent-ils. Libre, oui… mais avec le froid qui mord les pattes, la pluie qui colle au pelage, et cette question qui revient chaque soir : où vais-je dormir cette nuit ? Je n’avais pas de coussin, pas de canapé, pas de maison. Juste le béton, le vent… et moi. Lire plus... Puis il y a eu cette humaine. Une bénévole au grand cœur. Elle m’a nourri, mais surtout, elle m’a regardé comme si j’étais quelqu’un. Elle m’a appris un secret que je n’oublierai jamais : les bipèdes peuvent être doux. Grâce à elle, j’ai appris à faire confiance, à me laisser porter, à me laisser caresser, à fermer les yeux pendant qu’on me les nettoie quand ils coulent un peu et à ronronner… beaucoup. Avant l’hiver, je suis allé chez le vétérinaire. Moi, le chat qui détestait être enfermé. Et là… surprise. Je n’ai pas paniqué. Je n’ai pas fui. Je me suis laissé soigner. J’ai aimé le calme, la chaleur, les mains bienveillantes. Même la cage ne m’a pas paru si terrible. Un peu petite, certes, mais remplie d’attention. J’ai découvert que j’aimais jouer avec des plumeaux, que j’étais curieux de tout. Et que j’étais, officiellement, un champion du ronron. Alors quand on m’a parlé de me remettre sur mon site de nourrissage, mon cœur s’est serré, l’espoir d’une vie meilleure au chaud s’est envolé. Parce que maintenant, je sais. Je sais ce que c’est de dormir sans craindre le froid. Je sais ce que c’est d’être chouchouté. Je sais ce que ça fait d’être aimé. Je suis FIV +, c’est vrai et je ne pourrai pas vivre avec d’autres chats, parce que moi aussi, j’ai mon caractère. Je rêve d’être le seul chat, celui pour qui on ouvre la porte, celui qui a sa place au chaud. Je ne demande pas grand-chose : un accès à l’extérieur, un coin douillet, quelques caresses, des plumeaux… et un humain à aimer de tout mon cœur. Je ne sais pas pourquoi je me suis retrouvé seul il y a quelques années. Je sais seulement qu’aujourd’hui, je suis là, au refuge, avec cette envie immense d’avoir un foyer. Je suis prêt. Prêt à poser mes valises invisibles. Prêt à dire adieu à la vie de chat libre et bonjour à la vie de chat de maison. Prêt à aimer sans compter. Alors je te le demande, doucement : ne me laisse pas retourner dehors maintenant que je sais ce que le bonheur peut être. Si tu cherches un chat noir magnifique, tendre, un peu cabossé mais rempli d’amour, un chat qui te regardera comme si tu étais tout son monde… Moi, c’est Coffee et j’aimerais tellement rentrer à la maison avec vous. Retrouvez Coffee sur la page Facebook du refuge.
Listet for 4 måneder siden
