Adopter Remo
Krydsede raser · Mand · Voksen · 10 år
Hej... Jeg hedder Remo. Mit nuværende hjem er hos Tiere in Not Chemnitz e.V. — du er velkommen til at besøge mig og få en kendskab til mig der. I ti lange år har jeg været udsat for livet som en gadekat. Livet på gaderne har efterladt sin mærke: slidte ører, små sår og minner, der ikke altid er pæne. Da jeg kom til dyrehjemmet, var jeg ikke i god form — med et brækket maveområde, en knust fodsprog og skadede tænder blev jeg taget imod og elskende plejet tilbage til sundhed. I dag bliver jeg godt og omhyggeligt plejet. For nylig blev også nyresygdom diagnosticeret. Derfor får jeg speciel mad og mine mediciner — heldigvis smager begge to ret god til mig. Mit yndlingstørste er frisklaget kyllingesteg. For nogle år siden havde jeg stor frygt for mennesker. Jeg var i smerte, trist og fuld af mistillid. Jeg skreg og viste tydeligt, at jeg ikke ville have nogen tæt på mig. Men nu har jeg lært at stole igen. Ægtefolk skræmmer mig stadig, men hvis du møder mig med tålmodighed, venlighed og et elskende hjerte, vil jeg hurtigt åbne op. Så vil du se, at jeg egentlig er en venlig sadekat, der kun længes efter sikkerhed, tryghed og endelig at finde et hjem. Måske ER DU den person, der viser mig, hvad hjem betyder. En person, der giver en gammel gadekat muligheden for at vinde dit hjerte med blide røget. For mine sidste år ønsker jeg ikke luksus. Kun kærlighed. Varme. Tålmodighed. Og nogen, der endelig vil lade mig være.
Læs original (de)
Hallo… ich bin Remo. Mein aktueller Wohnsitz ist bei Tiere in Not Chemnitz e.V. — dort darfst du mich gern besuchen und kennenlernen. Zehn lange Jahre habe ich mich als Streuner durchs Leben gekämpft. Das Leben auf der Straße hat Spuren hinterlassen: zerfledderte Ohren, kleine Narben und Erinnerungen, die nicht immer schön sind. Als ich ins Tierasyl kam, war ich in keinem guten Zustand — mit Bauchbruch, Trümmerbruch in der Pfote und kaputten Zähnen wurde ich aufgenommen und liebevoll aufgepäppelt. Heute werde ich gut versorgt und umsorgt. Vor einiger Zeit wurde außerdem ein Nierenleiden festgestellt. Deshalb bekomme ich spezielles Futter und meine Medikamente — zum Glück schmeckt mir beides ziemlich gut. Am allerliebsten mag ich übrigens frisch gekochtes Hühnchen-Innenfilet. Früher hatte ich große Angst vor Menschen. Ich hatte Schmerzen, war traurig und voller Misstrauen. Ich habe gefaucht und deutlich gezeigt, dass ich niemanden an mich heranlassen wollte. Doch inzwischen habe ich gelernt, wieder zu vertrauen. Fremde machen mir zwar noch immer etwas Angst, aber wenn man mir mit Ruhe, Geduld und einem liebevollen Herzen begegnet, öffne ich mich schnell. Dann merkt man, dass in mir eigentlich ein sanfter Schmusekater steckt, der sich nichts sehnlicher wünscht als Geborgenheit, Sicherheit und endlich anzukommen. Vielleicht bist genau DU der Mensch, der mir zeigt, was Zuhause bedeutet. Ein Mensch, der einem alten Straßenkater die Chance gibt, leise schnurrend sein Herz zu erobern. Ich wünsche mir für meine letzten Jahre keinen Luxus. Nur Liebe. Wärme. Geduld. Und jemanden, bei dem ich endlich bleiben darf.
Listet sidste måned
