Adopter Je suis jeune et gentil, mais cela n&rsquo
Krydsede raser · Ukendt
I går nat forstod jeg ikke, da han tog taske og satte mig ind i den, som et uønsket pakke... Så gik han mod bodelen, han havde ledt i timerne og havde valgt netop denne dag. Det skal siges, at de også er dumme, lørdag er den eneste dag, de har offentliggjort åbningstider. Han ventede indtil lukketid og smed mig af under klokken og skiltet "hundebodel" og forsvandt uden at kaste et blik tilbage... Jeg var kold, jeg var bange... Jeg hørte lyde, hunde snævende, de forstod, at der skete noget usædvanligt og uhøfligt. Det var mørkt, jeg kunne kun se bilens kørelampes lys, jeg frygtede, at en af dem ville køre over mig i min sorte taske. Så hørte jeg en lyd, porten åbnedes, de forlod... og de så mig... naivt som altid, tænkte de, det var generøshed fra en menneske, der venligt havde ladet en taske stå... og de forstod... rystende af kulden i min lille taske, satte de mig hurtigt ved varmen. Jeg var iskold... Hvad havde jeg gjort for at blive kastet som et almindeligt pakke foran en bodels dør? Jeg blev født hos private personer, du ved de, der finder kastration/sterilisering upålidelig, de, der derefter annoncerer og giver bort ukendelige pupper til hvem som helst. Jeg var en flink pup, så voksede jeg op, og jeg burde have været kastreret også, registreret, vaccineret... men han ønskede ikke at bruge noget! Så den nemmeste løsning var at kaste mig væk... foran en bodels port, så jeg ikke kunne finde vej hjem. Hvorfor kalde? Hvorfor ringe på døren? De er der til det, er de ikke? Hundebodel eller ej, det betyder ingenting, og hvis du elsker dyr, tæller du ikke, én mere, én mindre, du finder en løsning! I dag vil jeg bare takke frivillige, der tager sig af mig og omfavner mig, jeg er stadig stresset og meget trist. Heldigvis var de stadig på bodelen, ellers hvem skulle have fundet mig?
Læs original (fr)
Hier soir, je n’ai pas compris quand il a sorti le sac et qu’il m’a posé dedans, comme un paquet devenu trop encombrant… Puis il s’est dirigé vers le refuge, il avait vainement cherché les horaires et avait choisi ce jour là. Il faut dire qu’ils sont idiots aussi, le samedi est le seul jour où ils ont publié des horaires d’ouverture. Il a attendu la fermeture et m’a déposé, sous la sonnette et le panneau refuge canin, puis est parti sans se retourner… J’ai eu froid, j’ai eu peur… J’entendais du bruit, des chiens aboyer, ils avaient compris eux que quelque chose d’anormal et d’inhumain était en train de se produire. Il faisait nuit, je ne voyais que les phares des voitures passer, j’avais peur que l’une d’entre elle ne vienne m’écraser dans mon sac tout noir. Puis, j’ai entendu du bruit, le portail s’est ouvert, ils allaient partir…et ils m’ont vu…naïvement, comme toujours, ils ont cru à la générosité de l’humain qui avait gentiment déposé un sac…et ont compris… Transi de froid dans mon petit sac, ils m’ont vite installé au chaud. J’étais tétanisé… Qu’ai-je fait pour mériter d’être jeté comme un vulgaire paquet devant la porte d’un refuge ? Je suis né chez des particuliers, vous savez ceux qui trouvent la stérilisation inutile, ceux qui ensuite mettent des annonces et cèdent des bébés non identifiés à n’importe qui. J’étais un mignon bébé, puis j’ai grandi, et il aurait fallu me stériliser moi aussi, me faire identifier, me vacciner…mais il ne voulait rien dépenser ! Alors la solution la plus simple était de me jeter…devant les grilles d’un refuge afin que je ne retrouve pas mon chemin. Pourquoi téléphoner ? Pourquoi sonner ? Ils sont là pour ça, non ? Refuge canin ou pas, on s’en fiche bien, et puis quand on aime les animaux, on ne compte pas, un de plus, un de moins, on trouve une solution ! Aujourd’hui, je veux juste remercier les bénévoles qui prennent soin de moi et me cajolent, je suis encore stressé et tellement triste. Heureusement qu’ils étaient encore au refuge, sinon qui m’aurait trouvé ?
Listet for 6 måneder siden
