Adopter Ralfas
Krydsede raser · Mand · Ældre · 9 år
Hej! Jeg hedder Ralfas! Jeg er 8 år gammel og jeg tror det var klart allerede i min barndom, at jeg ville ende i et dyrebeskytterfællesskab. Mine ejere tog mig som en lille hund. De opdrættede mig hjemme. Jeg var en glad lille hund: jeg skreg meget, sov meget og bøflede meget. Min ejer blev træt. I stedet for at lære mig at bøfle udenfor, satte de mig ud i have. De anlagde en kage og låste mig ind. Jeg tænkte, at jeg ville blive der for evigt. Jeg havde ret i, at jeg skulle være her. Mine ejere skiltes og efter nogle måneder tog min ejer mig tilbage til lejligheden. Først agerede jeg som en idiot der, men så introducerede de mig for kassen og jeg lærte at blive rolig i mit sikre sted. Hun prøvede virkelig, og jeg tænkte, at jeg ville blive der for evigt. igen havde jeg ret i, at jeg skulle være her. Jeg er en stærk hund og reagerer meget på andre hunde udenfor, så min ejer kunne ikke håndtere mig. I stedet for at lære mig ikke at reagere på dem eller at reagere mere roligt, gav min ejer mig til dyrebeskytterfællesskabet. Så hurtigt som muligt viste jeg alle mine negative sider: reaktioner på hunde, og til sidst endda fakten, at jeg beskytter min madbøtte. Nu føder de mig fra deres hænder :) Det var mit mål hele tiden, men de forstår stadig ikke :D Folkene er delt i to lejre: én side siger, at jeg er en svær hund, den anden er min fulde advokat, der kræver, at jeg er en fantastisk hund, der elsker mennesker, børn, spil og at jeg bare ikke er særlig begejstret for hunde, noget som mine tidligere ejere simpelthen ikke kunne klare. De siger, at de vil give mig en svær frivillig, og han vil gøre mig til en rolig, intelligent hund, der går forbi hunde uden problemer. Fra starten var jeg bange for, at jeg måske ville blive her for evigt. Men indtil nu har jeg været forkert mange gange, jeg håber, at jeg er forkert nu. Hvis du deler mit indlæg, vil det virkelig hjælpe mig med at komme tættere på en fremtidig ejer og overråde mig igen. Tak!
Læs original (lt)
Hi! Aš Ralfas! Man 8 metai ir, man atrodo, kad jau vaikystėj buvo aišku, kad atsidursiu prieglaudoj. Šeimininkai pasiėmė mane mažą liauškį. Augino namie. Aš buvau linksmas mažas šuniukas: daug siaučiau, daug miegojau ir daug sysiojau. Šeimininkas užsikniso. Ir vietoj to, kad mokytų mane sysioti lauke, ištribino į tą lauką gyventi. Pastatė voljerą ir uždarė. Galvojau, kad visam laikui. Klydau. Išsiskyrė mano šeimininkai ir po kurio laiko šeimininkė pasiėmė mane į butą. Iš pradžių draskiausi ten kaip kvailys, bet paskui mane supažindino su narvu ir išmokau sau saugioj vietoj nurimti. Ji tikrai stengėsi ir aš jau galvojau, kad liksiu ten visam laikui. Ir vėl klydau! Aš esu stiprus šuo ir lauke labai reaguoju į šunis, tai šeimininkė per silpna mane išlaikyt. Vietoj to, kad mokytų mane nereaguoti į tuos šunis arba reaguot ramiau, šeimininkė atidavė mane į prieglaudą. Čia iškart parodžiau visus savo minusus: reakcijas į šunis, galiausiai dar ir tai, kad saugau maisto dubenėlį. Dabar mane maitina iš rankų :) Toks ir buvo mano tikslas, tik panos dar nesupranta :D Jos susiskirstė į dvi stovyklas: vienoje pusėje tos, kurios sako, kad aš esu sudėtingas šuo, kitoje - visa mano advokačių kontora, teigianti, kad esu nuostabus šuo, mylintis žmogų, vaikus, žaismingas, o tai, kad nesu didelis šunų fanas tėra dalykas, su kuriuo prieš tai buvę mano žmonės tiesiog nesitvarkė. Kalba, kad man priskirs kažkokį ten kietą savanorį ir jis padarys mane pro šunis ramiausiai praeinančiu inteligentu. Kažkaip pradžioj buvau išsigandęs, kad galiu likti čia amžinai. Bet iki šiol ne kartą klydau, tikiuosi, kad klystu ir dabar. Jei pasidalintumėt mano skelbimu, labai padėtumėt man priartėti prie būsimo šeimininko ir vėl save nustebinti. Ačiū! ____________________________________
Listet for 4 måneder siden
