Adopter Tuck
Krydsede raser · Ukendt
Lille Tuck er ikke mere... Min lille Tuck, gennem alle disse prøvelser viste du eksemplarisk mod. Vi vidste, at vi kæmpede imod denne forbandte krabbe, mere præcist imod disse forbandte krabber. Cytologier, histologier, skanninger følte sig efter hinanden... Vurderingen af din epitheliotropiske lymfom viste lungemetastaser og opdagede en rygsøjlesarkom. Hver ny udvikling forstørrede os lidt mere, og du viste os ubrokelig mod. Så tilføjede en tredje type kræft spillet, en melanom i den bløde hals, som var uoperabel... Du kæmpede, og vi valgte at kæmpe sammen med dig. Lymfomen reagerede på kemoterapi, sarkommen og melanomen til stråleradioterapi. Vi vidste, det var et palliativt, snarere end kurativt protokol, og vi valgte at hjælpe dig med at undgå smerte og leve din lille hundeliv. Du var så glad for at gå til dine stråleradioterapi- og kemoterapi-sessioner, gladeligt klatrede du ind i bilen og lod dine frivillige tilbage for at tilslutte dig kancerteamet. Sarkomen blev konsolideret og melanomen havde trukket sig tilbage, du havde selv været i stand til at få vægt... Vi var glade og ventede på den næste kemoterapi-session. Pludselig søndag blev din åndedræt vanskelig. Vi skyndte os til akutten, hvor du blev sat på O2. Mandag kunne vi gå en tur, men veterinærbedømmelsen var ikke god, lungemetastaserne havde udviklet sig og du var i åndedrætsnød. Det var så svært at høre disse ord... Vi konsulterede onkologen, som gav os ingen håb, de potentielle molekyler var uforenelige med din behandling for at bekæmpe T-lymfomen. Vi konsulterede også din almindelige læge. Tirsdag gjorde vi vores sidste besøg hos dig. Du var blevet tæmt fra O2, men at gå ned i haven forårsagede nye åndedrætsnøder. At lede efter luft er det værste... Vi kunne ikke lade dig gennemgå det... Vi kunne være ved dig i et øjeblik, give dig omfavn, tale til dig, kysser dig, fortælle dig, hvor meget vi elskede dig. Så forlod du os i vores arme, omgivet af vores kærlighed, og dækket med vores tårer. Aldrig mere vil vi være i stand til at le og sige "Tuck Tuck Tucky." Du havde en hård start i livet Bror Tuck fra Broï Kan, født i avl, solgt til personer, der intet bedre at gøre havde end at sælge dig til en forhandler. Filomène fra Broï Kan havde samme skæbne. I byen langs periferiroaden kom I begge til at overleve, men blev kastet over vores hegn... 20 Shar-pei på kort tid, inklusive en flok Filo og dig. Det var nødvendigt at behandle dig, derefter finde gode familier til dig. Du var aldrig meget samarbejdsvillig med fremmede og lod dig ikke nærme for meget. Dog en dag var der en familie. De havde allerede en Shar-pei og vidste alt bedre end alle andre. Du tilbragte en uge med dem og vores "eksperter" tog dig tilbage med din favoritbakke, siger, at du ikke havde ædt, mens vi havde forklaret, at uden denne bakke i din tørkød ikke ville du have ædt... Du var pænt, vi vidste det godt... Din legendariske forsigtighed, hr. "Couine-couine", gjorde dig til at blive hos os. Du skulle tæmmes, men du var så venlig. Hvordan svært det er at tale om dig i fortid. I dag græder Fara dig, som vi alle gør, men jeg lovede dig, at jeg skal tage omkring hende. I flere måneder havde du en ualmindelig kost, kød i tilføjelse til genhydrede tørre kager og boks. Vi fodrede dig med hånden. Du havde mange kosttilskud. Alt blev gjort for at undgå dig smerte. Den sidste billed, der vil blive gravet ind i mig, er din nysgerrighed foran en hest, også i omsorg. Jeg elsker dig min Tucky, og jeg ved, at alle frivillige har været med tårer, da de hørte denne nyhed. Vi elsker dig alle, og du er for evigt i vores hjerte, selvom vi for nu stadig har så store svære ved at acceptere det.
Læs original (fr)
Petit Tuck n’est plus… Mon petit Tuck, durant toutes ces épreuves tu as fait preuve d’un courage exemplaire. Nous savions pertinemment que nous luttions contre ce fichu crabe, plus exactement contre ces fichus crabes. Cytologies,histologies, scanners, se succédaient… Le bilan d’extension de ton lymphome épithéliotrope avait montré des métastases pulmonaires et révélé un sarcome vertébral. Chaque nouvelle nous anéantissait un peu plus, et toi tu nous montrais un courage sans faille. Puis un 3ème cancer est entré dans la danse, un mélanome du palais mou, qui était inopérable … Tu luttais et nous avons choisi de combattre à tes côtés. Le lymphome réagissait à la chimio, le sarcome et le mélanome à la radiothérapie. Nous savions qu’il s’agissait d’un protocole palliatif et non curatif, et nous avons choisi de t’aider à ne pas souffrir et à vivre ta petite vie de chien. Tu étais tellement heureux d’aller à tes séances de radiothérapie et de chimio, avec joie tu montais dans la voiture et tu quittais tes bénévoles pour rejoindre l’équipe de cancéro. Le sarcome était consolidé et le mélanome avait régressé, tu avais même grossi… Nous étions heureux et attendions la prochaine séance de chimio. Subitement dimanche ta respiration est devenue difficile. Nous avons foncé aux urgences où tu as été mis sous O2. Lundi nous avons pu nous promener un peu, mais le bilan de la clinicienne n’était pas bon, les métastases pulmonaires avaient progressé et tu étais en détresse respiratoire. Comme il était dur d’entendre ces mots… Nous avons consulté l’oncologue qui ne nous a laissé aucun espoir, les molécules potentielles étaient incompatibles avec ton traitement pour lutter contre le lymphome T . Nous avons aussi consulté ta généraliste . Mardi nous t’avons rendu notre dernière visite. Tu avais été sevré à l’O2, mais descendre dans le jardin provoquait une nouvelle détresse respiratoire. Chercher son air est ce qu’il y a de pire… Nous ne pouvions pas t’infliger ça… Nous avons pu rester un moment avec toi, te faire des câlins, te parler, t'embrasser, te dire combien nous t’aimions. Puis tu es parti dans nos bras, entouré par notre amour, et baigné par nos larmes. Plus jamais nous ne pourrons te dire en riant « Tuck Tuck Tucky ». Tu avais bien mal commencé ta vie Frère Tuck du Broï Kan, né dans un élevage, vendu à des particuliers qui n’avaient rien trouvé de mieux que de te revendre à un trafiquant. Filomène du Broï Kan avait subi le même sort. Arrivés dans une cité le long du périphérique, vous aviez eu la vie sauve, mais aviez été jeté par dessus nos grilles…. 20 Shar-pei en peu de temps, dont une portée de Filo et de toi. Il avait fallu vous soigner, puis s’assurer de vous trouver de bonnes familles. Tu n’as jamais été très coopératif avec les inconnus et ne te laissait pas trop approcher. Pourtant, un jour il y a eu une famille. Ils avaient déjà une shar-pei et connaissaient tout mieux que tout le monde. Tu as passé une semaine chez eux et nos « experts » t’ont ramené avec ta boîte préférée, en disant que tu n’avais pas mangé, alors que nous avions expliqué que sans cette boîte dans tes croquettes tu ne mangeais pas… Tu chipotais, on le savait bien… Ta réserve légendaire M. « Couine-couine » t’a fait rester avec nous. Il fallait savoir t’apprivoiser, mais tu étais un si gentil chien. Comme il est difficile de parler de toi au passé. Aujourd’hui Fara te pleure, comme nous tous, mais je t’ai promis de prendre soin d’elle. Depuis plusieurs mois tu avais un régime exceptionnel, viande en plus des croquettes réhydratées et de la boîte. Nous te donnions à manger à la main. Tu avais de nombreux compléments alimentaires. Tout a été fait afin de t’éviter la moindre souffrance. La dernière image qui restera gravée en moi, sera celle de ta curiosité face à un cheval, lui aussi en soins. Je t’aime mon Tucky, et je sais que tous les bénévoles ont les yeux brouillés en apprenant cette nouvelle. Nous t’aimons tous et tu es pour toujours dans nos cœurs, même si pour l’instant nous avons encore tellement de mal à réaliser.
Listet for 3 måneder siden






