Adopter Zipo
Krydsede raser · Ukendt
Hej, mit navn er Zipo. Jeg er ny her. De bad mig om at præsentere mig for alle og dele min historie, så I kan lære mig at kende. Jeg starter med at sige, at jeg er to og en halv år gammel, og at jeg ikke før hed Zipo. Det er mit nye navn, fordi jeg nu har et nyt liv. Jeg havde en familie for ikke så længe siden. Jeg ved ikke om det var bedre eller værre end andre, men det var min familie, og jeg elskede dem. Jeg havde en hundevenner, nogle forældre og endda en bestemor. Mine forældre skændte ofte med mig og sagde, at jeg ikke var velopdragt, at jeg var irriterende ... Jeg brugte meget tid i en baghave, hvor jeg ikke kunne løbe eller hoppes. Alt hvad jeg ville, var at spille og vise, at jeg kunne være en god dreng. Ingen lærte mig, hvordan man spiller eller adlyder, så jeg gjorde, som jeg troede, der var rigtigt. Alt hvad jeg fik, var mere skælden, advarsel og mine forældres vrede. Det gjorde mig usikkert, bange og mistroisk, og det gør situationen bare værre. Så kom babyen. Mine forældre havde mindre tid til mig, og jeg følte mig alene, som aldrig før. Jeg var vred på verden, og verden var vred på mig. Alt hvad jeg ville, var at blive elsket, men jeg fik det ikke. En dag tog de alle mine legetøjer, sad dem i bilens bagagerum og tog mig med. De lod mig ved dyrevirksomheden, lukkede døren og kiggede ikke tilbage. Det var meget smertefuldt. De havde forladt mig. Jeg var bange. Fortrøstet. Og omgivet af ukendte hunde og mennesker. Jeg gik ikke ud af min kage og viste tænderne til alle, der kom tæt på. Langsomt begyndte jeg at stole på folk ved dyrevirksomheden. De kalder dem frivillige. Jeg fik også nogle flotte venner. Her skælder de mig ikke eller bliver ikke altid vrede på mig. Jeg går i promenade, og de giver mig pølser! Tak for, at I har hørt min historie, og jeg håber, at de visse mænd bringer mig en familie, der ikke skælder mig, og elsker mig meget, meget meget. Ring, spørg, adoptér:
Læs original (es)
Hola me llamo Zipo. Soy nuevo aquí. Me han pedido que me presente ante todos ustedes y cuente mi historia para que todos puedan conocerme. Bueno empezaré por decir que tengo año y medio y que antes no me llamaba Zipo. Este es mi nuevo nombre porque ahora tengo una nueva vida. Yo tuve una familia hasta hace bien poco. No sé si mejor o peor que otras pero era mi familia y yo los amaba. Tenía una compañera peluda, unos papás y hasta una abuela. Mis papás me regañaban mucho, decían que no me portaba bien, que molestaba… Me pasaba mucho tiempo en un patio donde no podía correr ni saltar. Yo, lo único que quería era jugar y demostrar que podía ser un buen chico. Nadie me enseñó a jugar ni como me debía comportar así que, yo hacía lo que creía era correcto. Lo único que conseguía eran más reproches, regañinas y enfados de mis papás. Eso hizo que tuviese inseguridad, miedo y desconfianza y eso sólo agravó la situación. Luego llegó el bebé. Mis papás tenían menos tiempo para mi, me sentí solo como nunca antes, me enfadé con el mundo y el mundo conmigo. Lo único que quería es que me quisiesen pero no lo conseguí. Un día, cogieron todos mis juguetes, los metieron en el maletero del coche y a mi con ellos. Me dejaron en el refugio, cerraron la puerta y no miraron atrás. Fue muy doloroso. Me habían abandonado. Estaba asustado. Triste. Y rodeado de perros y personas desconocidas. No salía de mi caseta y enseñaba dientes a todo aquel que se me acercara. Poco a poco fui cogiendo confianza con los humanos del refugio. Les llaman voluntarios. También hice algún amigo peludo. Aquí no me regañan ni están siempre enfadados conmigo, Salgo a pasear y ¡ME DAN SALCHICHÓN! Gracias por oír mi historia y ojalá los Reyes Magos me traigan una familia que no me regañe y me quiera mucho, mucho. Llama, pregunta, adopta:
Listet for 2 måneder siden
