Adoptar a Flåter og katte
Mestizo · Hembra · Adulto · 6 años
Los gatos pueden tener diversos parásitos, llamados "ladrones pequeños". Algunos viven en el exterior del gato (parásitos externos), y otros viven dentro del gato (parásitos internos). La garrapata es un parásito externo que, además de chupar la sangre de su huésped, puede transmitir enfermedades. Una garrapata (Ixodes ricinus) a menudo se confunde erróneamente con una ácaro. De las aproximadamente 20 especies diferentes de garrapatas encontradas en Dinamarca, los gatos frecuentemente entran en contacto con la garrapata del bosque, que es muy común en el país. El número de garrapatas del bosque ha aumentado en los últimos años debido al crecimiento de animales salvajes, que son los hospedadores naturales de la garrapata. Hábitats y ciclo de vida de las garrapatas Las garrapatas viven principalmente en bosques, en áreas sombradas y húmedas, como bosques caducifolios con vegetación densa. Se activan temprano en primavera cuando la temperatura es superior a 4-5 grados, lo cual suele ocurrir entre marzo y noviembre. La garrapata del bosque, como el pulga del gato, tiene varias etapas de desarrollo: huevo, larva, ninfas y garrapata adulta, y su ciclo de vida puede durar de 2 a hasta 6 años. Cuando la hembra adulta ha chupado sangre del huésped, cae y pone 2-3000 huevos. Después de 14 días, el huevo eclosiona y la larva necesita encontrar un animal de sangre caliente, por ejemplo un ratón, del cual puede chupar sangre durante 2-3 días, después de lo cual cae para desarrollarse en una ninfa durante la siguiente temporada. Las ninfas generalmente pasan el invierno antes de encontrar un nuevo huésped del cual chupar sangre. Durante los siguientes 3-4 días, chupan sangre, luego caen para desarrollarse en una garrapata adulta durante el verano. Las hembras adultas suben a la vegetación para encontrar un huésped adecuado, al que saltan cuando pasa. Los machos lo hacen de la misma forma, pero no para chupar sangre, sino para aparearse con una hembra. La hembra chupa sangre durante 7-10 días, durante los cuales su tamaño aumenta muchas veces, después de lo cual la hembra cae y el ciclo comienza de nuevo. Picadura de garrapata Las picaduras de garrapata en los gatos a menudo se ven como una leve rojez e irritación en la piel cuando la garrapata se ha caído. Los gatos raramente muestran síntomas de una picadura de garrapata, como infección o fiebre, pero esto ocurre. En casos extremos, se puede observar anemia en gatos debilitados o cachorros con infestaciones severas de garrapatas. Enfermedades secundarias Es raro que se diagnostiquen enfermedades transmitidas por garrapatas en gatos. Las garrapatas pueden transmitir enfermedades como la enfermedad de Lyme, anaplasma y TBE (meningitis) a humanos y perros, pero los gatos parecen ser menos afectados por estas enfermedades. Algunos gatos desarrollan anticuerpos contra la bacteria borrelia y el virus TBE, los cuales pueden detectarse en una prueba de sangre, pero a menudo el gato no muestra ningún síntoma de la enfermedad. Esto significa que el gato se infecta sin enfermarse gravemente. Los gatos infectados con Anaplasma phagocytophilum pueden mostrar fiebre y malestar. Debido a que los síntomas son muy poco específicos, es raro que se sospeche inicialmente de la enfermedad anaplasmosis. Retirar las garrapatas Los gatos se limpian solos su pelaje y a menudo muerden las garrapatas y se las quitan solos. Es posible que haya notado que las garrapatas en su gato suelen estar en la cara. Esto es precisamente porque el gato no puede quitárselas cuando están allí. Se recomienda retirar la garrapata lo más rápido posible cuando la encuentre en su gato. Esto puede hacerse utilizando una pinza para garrapatas o usando su uña y arrancando rápidamente la garrapata. Es importante que asegure retirar toda la garrapata incluyendo sus mandíbulas. Esto puede requerir cierta práctica y un gato paciente. La garrapata debe permanecer en el gato durante 24-48 horas antes de que pueda transmitir bacterias o virus mediante su saliva. Por eso debe retirar la garrapata lo más rápido posible. Prevención Para prevenir infestaciones de garrapatas en los gatos, existen varias opciones. Al igual que al tratar contra las pulgas, nuevos y más efectivos productos para garrapatas están siendo constantemente desarrollados. Muchos de los productos disponibles en el mercado para pulgas también son efectivos contra las garrapatas. Si no está seguro qué producto para garrapatas usar para su gato, siempre puede preguntarle a su veterinario.
Leer original (da)
Katte kan have en del parasitter – “de små snyltere”. Nogle lever udenpå katten (ectoparasitter), og nogle lever indeni katten (endoparasitter). Flåten er en ectoparasit, som ud over at suge blod på sit værtsdyr, kan overføre sygdomme. En flåt (Ixodes ricinus) bliver ofte fejlagtigt kaldt for en tæge. Af de ca. 20 forskellige flåtarter, der findes i Danmark, kommer katten ofte i kontakt med skovflåten, som er meget udbredt her i landet. Antallet af skovflåter har været stigende de senere år på grund af væksten af råvildt, som er flåtens naturlige vært. Flåtens levesteder og livscyklus Flåterne lever primært i skovene, i skyggefulde og fugtige områder, såsom løvskov med tæt underskov. De begynder at blive aktive i det tidlige forår, når temperaturen ligger over 4-5 grader, hvilket er normalt i perioden fra marts til november. Skovflåten har ligesom katteloppen flere udviklingsstadier nemlig æg, larve, nymfe og voksen flåt, og dens livscyklus kan vare fra 2 og helt op til 6 år. Når den voksne hunflåt har suget blod fra værtsdyret, falder hun af og lægger 2-3000 æg. Når ægget i løbet af 14 dage er klækket, skal larven finde et varmblodigt dyr – for eksempel en mus, som den kan suge blod fra i 2-3 dage, hvorefter den slipper igen for at udvikle sig til en nymfe indenfor det næste årstid. Nymferne overvintrer som regel, før de finder et nyt værtsdyr de kan suge blod fra. De følgende 3-4 dage suger den blod, hvorefter den slipper igen for at udvikle sig til den voksne flåt i løbet af sommeren. De voksne hunner klatrer op i vegetationen for at finde et passende værtsdyr, som de kan springe på når de passerer. Hannerne gør det samme, dog ikke for at suge blod, men for at parre sig med en hun. Hunnen suger blod 7-10 dage, hvor hendes størrelse fordobles mange gange, hvorefter hun giver slip og cyklussen kan starte forfra. Flåtbid Flåtbid hos katte ses ofte som lidt rødme og irritation i huden når flåten er faldet af. Katte vil kun i sjælne tilfælde udvise symptomer fra flåtbiddet, så som infektion eller feber, men det hænder. Der kan i ekstreme tilfælde ses blodmangel ved meget voldsomme flåtangreb hos svækkede katte eller killinger. Følgesygdomme Det er sjældent at flåtbårende sygdomme diagnosticeres hos katte. Flåter kan overføre sygdommene borreliose, anaplasma og TBE (Hjernehindebetændelse) til mennesker og hunde, men katte slipper tilsyneladende nemmere om ved disse sygdomme. En del katte udvikler antistoffer mod borrelia og TBE-virus, som man kan påvise i en blodprøve, men ofte har katten ikke udvist symptomer på sygdom. Dvs. at katten smittes uden at blive synderligt syg af det. Katte der smittes med Anaplasma phagocytophilum kan udvise feber og utilpashed. Da symptomerne er meget uspecifikke, er det sjældent at man mistænker sygdommen anaplasmose i første omgang. Fjern flåterne Katte soignerer selv deres pels, og ofte napper de selv flåterne af kroppen. Måske har du lagt mærke til, at flåter hos din kat ofte sidder i ansigtet på katten. Det er netop fordi den ikke selv kan fjerne dem når de sidder dér. Det anbefales at man fjerner flåten hurtigst muligt, når man har fundet den på sin kat. Det kan enten gøres ved at anvende en flåttang eller ved at bruge sin negle og rykke flåten hurtigt af. Det er vigtigt, at man sørger for at få hele flåten med inkl. munddele. Det kan kræve lidt øvelse og en tålmodig kat. Flåten skal sidde på katten 24-48 timer, før den kan overføre bakterier eller vira via spyttet. Det er derfor, at man skal fjerne flåten så hurtigt som man kan. Forebyggelse Til forebyggelse af flåt-angreb hos katte, findes der flere alternativer. Ligesom når man behandler forebyggende mod lopper, kommer der løbende nye og mere effektive flåtmidler til. Mange af de loppemidler der findes på markedet virker også mod flåter. Er man i tvivl om hvilket flåtmiddel man skal anvende til sin kat, kan man altid søge råd hos sin dyrlæge.
Publicado hace 2 meses






