Adotar Det giver mening at være frivillig i Kattens Værn
Raça mista · Macho
Peter Lauridsen tem sido voluntário no Kattens Værn em Brøndby há três anos. Todo segundo-feira às 08:00, o homem chega, verifica a agenda diária postada em cada sala e depois carrega o carrinho de limpeza do homem e começa o trabalho. Aqui, as caixas de areia dos gatos precisam ser esvaziadas, toalhas trocadas e gaiolas limpas. Aspiração e lavagem de pisos também fazem parte da rotina, e brinquedos desgastados ou danificados são substituídos. Começou como limpador de gatos. Foi uma vez um vizinho de Peter que o atraiu para cá - foi em 2018. A mulher também era voluntária. "Comecei como limpador de gatos por algumas horas por semana. Isso significa cuidar dos gatos - especialmente aqueles com mais ansiedade e sendo os mais reservados. É incrivelmente recompensador quando você ganha a confiança deles", diz Peter. Um dia, houve falta de pessoal devido à doença, e Peter ofereceu ajuda. Sentiu-se tão bem que o homem mudou seu status para voluntário. Foi no meio da época das filhotes, quando a internet está absolutamente mais movimentada. Ainda há tempo para cuidar dos gatos, mas isso normalmente acontece simultaneamente ao trabalho do homem. Em uma situação com abrigo de animais cheio - e muito mais a fazer - raramente há tempo adequado. Peter ama todos os animais, mas "estou muito feliz com gatos", enfatiza o homem: "Eles são afetuoso e presente. Ou eles aceitam você, ou não. E você não vai passear com um gato como com um cachorro; não é realmente bom para minha saúde", diz Peter. O homem é aposentado antecipado e sofre de uma lesão debilitante nas costas. Quando a alegria foi renovada. Como criança, o homem tinha um gato. Na vida adulta, o homem obteve novamente um gato quando o gato do vizinho se mudou. O vizinho agora trabalha em outra organização de proteção animal e contribui levando filhotes para cuidado temporário. Aske não conseguia realmente lidar com isso. A namorada de Peter achou que deveriam tentar se Aske viveria com eles. O homem fez. "E então a alegria pelos gatos foi redescoberta", afirma Peter. Sim, muitas vezes sente-se vontade de levar alguns dos gatos para casa, e, em princípio, pode ter até três gatos onde Peter mora. Mas, conforme sugerido, não é algo que Aske valorizaria muito. Aprender no trabalho. Aprende-se no trabalho como voluntário, e os horários duram quatro horas. Se estiver interessado, também pode ser chamado em caso de necessidade urgente. E não se trabalha sozinho, mas é apoiado por um funcionário. Não exige muitas qualificações, mas é necessário ter recebido a vacina contra tétano: Mordidas de gatos podem ser perigosas. Peter certamente recomenda tornar-se voluntário: Se for amigável com gatos - e talvez não possa ter um gato próprio - e quiser ajudar a fazer diferença para os gatos (e funcionários) - então faz muito sentido ser voluntário.
Ler original (da)
Peter Lauridsen har gennem de seneste tre år været frivillig hos Kattens Værn i Brøndby. Hver mandag kl. 08.00 når han møder, checker han dagsplanen, der er hængt op i hver af stuerne, og så pakker han ellers sin rengøringsvogn og går i gang. Her skal tømmes kattebakker, skiftes håndklæder og gøres rent i burene, her skal støvsuges og vaskes gulv, og slidt eller defekt legetøj bliver skiftet ud. Startede som kattenusser Det var i sin tid Peters nabo, der lokkede ham herud – det var i 2018. Hun var selv frivillig. »Jeg startede som kattenusser i nogle timer en gang om ugen. Det indebærer, at man tager sig af kattene – især dem, der udviser størst utryghed, og som er mest tilbageholdne. Det er utroligt givende, når man vinder deres tillid,« fortæller Peter. En dag manglede her personale på grund af sygdom, og Peter tilbød at hjælpe med. Det bekom ham så vel, at han ændrede status til frivillig. Det var midt i killingesæsonen, hvor der er absolut travlest på internaterne. Der er stadig tid til at nusse om kattene, men det sker som oftest samtidig med, han arbejder. I en situation med et fyldt internat – og desto mere at gøre – er der dog sjældent rigtig tid. Peter holder meget af alle dyr, men »men jeg er meget glad for katte,« understreger han: »De er kælne og nærværende. Enten accepterer de én, eller også gør de ikke. Og så skal man ikke gå tur med en kat som med en hund; det er mit helbred ikke rigtig til,« fortæller Peter. Han er førtidspensionist og døjer med en invaliderende rygskade. Da glæden blev genvakt Som barn havde han kat. I voksenlivet fik han først kat igen, da naboens kat flyttede ind. Naboen arbejdede nu i en anden dyreværnsorganisation og bidrog blandt andet med at tage killinger i pleje. Det kunne Aske ikke rigtig med. Peters kæreste syntes, de skulle forsøge, om Aske ville bo hos dem. Det ville han. »Og så blev glæden ved katte jo genvakt,« fastslår Peter. Jo, man får ind imellem lyst til at tage nogle af kattene med hjem, og principielt må man have op til tre katte dér, hvor Peter bor. Men som antydet er det ikke noget, Aske ville sætte stor pris på. Læres op Man læres op som frivillig, og vagterne strækker sig over fire timer. Er man interesseret, kan man også tilkaldes, hvis der opstår et pludseligt behov. Og man arbejder ikke alene, men suppleres af en medarbejder. Her kræves ikke voldsomt mange kvalifikationer, men man skal have fået en stivkrampevaccination: Kattebid kan være farlige. Peter kan godt anbefale at blive frivillig: Er man katteglad – og måske ikke selv kan have kat – og vil man være med til at gøre en forskel for kattene (og for medarbejderne) – så giver det i høj grad mening at være frivillig.
Conta gratuita — 10 contatos incluídos
Listado mês passado




