Adopter Det giver mening at være frivillig i Kattens Værn
Kryssbrett · Hann
Peter Lauridsen har vært frivillig i Kattens Værn i Brøndby i tre år nå. Hver mandag kl 08:00 kommer mannen, sjekker den daglige rutinen som er hengt opp i hver rom, og laster deretter mannen sin rengjøringsvogn og starter arbeidet. Her må kattesandbokser tømmes, håndklær byttes ut og kasser rengjøres. Støvsuging og moping av gulv er også en del av rutinen, og slitt eller skadete leketøy erstattes. Startet som katterengjører Det var engang en nabo til Peter som fikk ham hit – det var i 2018. Hun hadde også vært frivillig. "Jeg startet som katterengjører i noen timer en gang i uka. Dette betyr å ta seg av kattene – spesielt de som viser mest angst og er mest tilbakeholdne. Det er helt fantastisk når du får deres tillit," sier Peter. En dag var det personmangel på grunn av sykdom, og Peter tilbudt å hjelpe. Det føltes så bra at mannen endret status til frivillig. Det var midt i kattungesesongen, da internettet er absolutt mest opptatt. Det er fortsatt tid til å ta seg av kattene, men dette skjer vanligvis samtidig med mannen sin jobb. I en situasjon med full dyrheim – og mer å gjøre – er det sjeldent nok tid. Peter elsker alle dyrene, men "jeg er veldig fornøyd med katter," understreker mannen: "De er kjærlige og til stede. Enten aksepterer de deg, eller ikke. Og du går ikke på tur med en katt som med en hund; det er ikke egentlig bra for min helse," sier Peter. Mannen er en tidlig pensjonist og lider av en alvorlig ryggskade. Når glede ble gjenopptatt Som barn hadde mannen en katt. I voksen alder tok mannen en katt igjen da naboens katt flyttet inn. Naboens nå jobber i en annen dyrevernorganisasjon og bidrar ved å ta imot unger i oppsøkning. Aske kunne ikke riktig klare seg med det. Peters kjæreste syntes de skulle prøve om Aske ville leve med dem. Mannen gjorde det. "Og da ble gleden til katter gjenopptatt," sier Peter. Ja, iblant føler man seg som om man ønsker å ta noen av kattene hjem, og i prinsippet kan man ha opptil tre katter hvor Peter bor. Men som antydet, vil ikke Aske verdt mye av det. Lære underveis Man lærer underveis som frivillig, og skiftene varer fire timer. Hvis man er interessert, kan man også bli kalt hvis det er en urgente behov. Og man arbeider ikke alene, men får støtte fra et ansatt. Det krever ikke mange kompetanser, men man må ha fått tetanusvaksine: Kattetenger kan være farlige. Peter kan bestemt anbefale å bli frivillig: Hvis man er kattvennlig – og kanskje ikke selv kan ha en katt – og ønsker å hjelpe til å gjøre forskjell for kattene (og ansatte) – så gir det mye mening å være frivillig.
Les original (da)
Peter Lauridsen har gennem de seneste tre år været frivillig hos Kattens Værn i Brøndby. Hver mandag kl. 08.00 når han møder, checker han dagsplanen, der er hængt op i hver af stuerne, og så pakker han ellers sin rengøringsvogn og går i gang. Her skal tømmes kattebakker, skiftes håndklæder og gøres rent i burene, her skal støvsuges og vaskes gulv, og slidt eller defekt legetøj bliver skiftet ud. Startede som kattenusser Det var i sin tid Peters nabo, der lokkede ham herud – det var i 2018. Hun var selv frivillig. »Jeg startede som kattenusser i nogle timer en gang om ugen. Det indebærer, at man tager sig af kattene – især dem, der udviser størst utryghed, og som er mest tilbageholdne. Det er utroligt givende, når man vinder deres tillid,« fortæller Peter. En dag manglede her personale på grund af sygdom, og Peter tilbød at hjælpe med. Det bekom ham så vel, at han ændrede status til frivillig. Det var midt i killingesæsonen, hvor der er absolut travlest på internaterne. Der er stadig tid til at nusse om kattene, men det sker som oftest samtidig med, han arbejder. I en situation med et fyldt internat – og desto mere at gøre – er der dog sjældent rigtig tid. Peter holder meget af alle dyr, men »men jeg er meget glad for katte,« understreger han: »De er kælne og nærværende. Enten accepterer de én, eller også gør de ikke. Og så skal man ikke gå tur med en kat som med en hund; det er mit helbred ikke rigtig til,« fortæller Peter. Han er førtidspensionist og døjer med en invaliderende rygskade. Da glæden blev genvakt Som barn havde han kat. I voksenlivet fik han først kat igen, da naboens kat flyttede ind. Naboen arbejdede nu i en anden dyreværnsorganisation og bidrog blandt andet med at tage killinger i pleje. Det kunne Aske ikke rigtig med. Peters kæreste syntes, de skulle forsøge, om Aske ville bo hos dem. Det ville han. »Og så blev glæden ved katte jo genvakt,« fastslår Peter. Jo, man får ind imellem lyst til at tage nogle af kattene med hjem, og principielt må man have op til tre katte dér, hvor Peter bor. Men som antydet er det ikke noget, Aske ville sætte stor pris på. Læres op Man læres op som frivillig, og vagterne strækker sig over fire timer. Er man interesseret, kan man også tilkaldes, hvis der opstår et pludseligt behov. Og man arbejder ikke alene, men suppleres af en medarbejder. Her kræves ikke voldsomt mange kvalifikationer, men man skal have fået en stivkrampevaccination: Kattebid kan være farlige. Peter kan godt anbefale at blive frivillig: Er man katteglad – og måske ikke selv kan have kat – og vil man være med til at gøre en forskel for kattene (og for medarbejderne) – så giver det i høj grad mening at være frivillig.
Listet for 2 måneder siden
