Adoptar a Det giver mening at være frivillig i Kattens Værn
Mestizo · Macho
Peter Lauridsen ha sido voluntario en Kattens Værn en Brøndby durante los últimos tres años. Cada lunes a las 08:00, el hombre llega, revisa la agenda diaria publicada en cada habitación y luego carga el carrito de limpieza del hombre y comienza a trabajar. Aquí, es necesario vaciar las bandejas de arena para gatos, cambiar toallas y limpiar las jaulas. La aspiración y el fregado de los suelos también forman parte de la rutina, y los juguetes desgastados o dañados se reemplazan. Empezó como limpiador de gatos. Fue una vez un vecino de Peter quien lo atrajo aquí - fue en 2018. La mujer también era voluntaria. "Empecé como limpiador de gatos durante unas horas una vez por semana. Esto significa cuidar a los gatos, especialmente a aquellos que muestran más ansiedad y son los más reservados. Es increíblemente gratificante cuando ganas su confianza", dice Peter. Un día, hubo escasez de personal debido a una enfermedad, y Peter ofreció ayudar. Sentía tan bien que el hombre cambió su estado a voluntario. Fue en medio de la temporada de cachorros, cuando internet está absolutamente más ocupado. Aún hay tiempo para cuidar a los gatos, pero esto suele ocurrir simultáneamente con el trabajo del hombre. En una situación con un refugio lleno de animales - y aún más que hacer - raramente hay tiempo adecuado. A Peter le encantan todos los animales, pero "estoy muy feliz con los gatos", enfatiza el hombre: "Son cariñosos y están presentes. O te aceptan, o no. Y no sales a pasear con un gato como con un perro; no es realmente bueno para mi salud", dice Peter. El hombre es pensionista prematuro y padece una lesión grave en la espalda. Cuando el placer se renovó Como niño, el hombre tuvo un gato. En la vida adulta, el hombre volvió a tener un gato cuando el gato del vecino se mudó. El vecino ahora trabaja en otra organización de protección animal y contribuye acogiendo a los cachorros en cuidados temporales. Aske no podía realmente manejar eso. La novia de Peter pensó que deberían intentar si Aske viviría con ellos. El hombre sí lo hizo. "Y entonces se redescubrió el placer de los gatos", afirma Peter. Sí, a veces uno siente ganas de llevarse algunos de los gatos a casa, y en principio, uno puede tener hasta tres gatos donde vive Peter. Pero, como se sugiere, no es algo que Aske valorara mucho. Aprender en el trabajo Uno aprende en el trabajo como voluntario, y los turnos duran cuatro horas. Si uno está interesado, también se puede llamar si hay una necesidad urgente. Y uno no trabaja solo, sino que es apoyado por un empleado. No se requieren muchas cualificaciones, pero uno debe haber recibido una vacuna contra el tétanos: Las mordeduras de gato pueden ser peligrosas. Peter ciertamente recomienda convertirse en voluntario: Si uno es amigable con los gatos - y quizás no pueda tener un gato él mismo - y quiere ayudar a hacer una diferencia para los gatos (y los empleados) - entonces tiene mucho sentido ser voluntario.
Leer original (da)
Peter Lauridsen har gennem de seneste tre år været frivillig hos Kattens Værn i Brøndby. Hver mandag kl. 08.00 når han møder, checker han dagsplanen, der er hængt op i hver af stuerne, og så pakker han ellers sin rengøringsvogn og går i gang. Her skal tømmes kattebakker, skiftes håndklæder og gøres rent i burene, her skal støvsuges og vaskes gulv, og slidt eller defekt legetøj bliver skiftet ud. Startede som kattenusser Det var i sin tid Peters nabo, der lokkede ham herud – det var i 2018. Hun var selv frivillig. »Jeg startede som kattenusser i nogle timer en gang om ugen. Det indebærer, at man tager sig af kattene – især dem, der udviser størst utryghed, og som er mest tilbageholdne. Det er utroligt givende, når man vinder deres tillid,« fortæller Peter. En dag manglede her personale på grund af sygdom, og Peter tilbød at hjælpe med. Det bekom ham så vel, at han ændrede status til frivillig. Det var midt i killingesæsonen, hvor der er absolut travlest på internaterne. Der er stadig tid til at nusse om kattene, men det sker som oftest samtidig med, han arbejder. I en situation med et fyldt internat – og desto mere at gøre – er der dog sjældent rigtig tid. Peter holder meget af alle dyr, men »men jeg er meget glad for katte,« understreger han: »De er kælne og nærværende. Enten accepterer de én, eller også gør de ikke. Og så skal man ikke gå tur med en kat som med en hund; det er mit helbred ikke rigtig til,« fortæller Peter. Han er førtidspensionist og døjer med en invaliderende rygskade. Da glæden blev genvakt Som barn havde han kat. I voksenlivet fik han først kat igen, da naboens kat flyttede ind. Naboen arbejdede nu i en anden dyreværnsorganisation og bidrog blandt andet med at tage killinger i pleje. Det kunne Aske ikke rigtig med. Peters kæreste syntes, de skulle forsøge, om Aske ville bo hos dem. Det ville han. »Og så blev glæden ved katte jo genvakt,« fastslår Peter. Jo, man får ind imellem lyst til at tage nogle af kattene med hjem, og principielt må man have op til tre katte dér, hvor Peter bor. Men som antydet er det ikke noget, Aske ville sætte stor pris på. Læres op Man læres op som frivillig, og vagterne strækker sig over fire timer. Er man interesseret, kan man også tilkaldes, hvis der opstår et pludseligt behov. Og man arbejder ikke alene, men suppleres af en medarbejder. Her kræves ikke voldsomt mange kvalifikationer, men man skal have fået en stivkrampevaccination: Kattebid kan være farlige. Peter kan godt anbefale at blive frivillig: Er man katteglad – og måske ikke selv kan have kat – og vil man være med til at gøre en forskel for kattene (og for medarbejderne) – så giver det i høj grad mening at være frivillig.
Cuenta gratuita — 10 contactos incluidos
Publicado el mes pasado






