Adopter Dagas
Krydsede raser · Mand · Voksen · 6 år
Den eneste ulempe ved mig er, at jeg er lidt nervøs. Du ville ikke sige det ellers. Jeg er en god hund, alle siger godt om mig, og jeg er venlig, men ofte bliver jeg nervøs i bestemte situationer. Andre synes det ikke er noget, men jeg ved hvorfor. For eksempel et grådende barn. Hvordan kan man ikke blive irriteret? Hvorfor græder han? Eller en cyklist, der passerer. Ikke alle af dem. Kun nogle. De første tre forstører mig ikke, men den fjerde! Hvem gav ham retten til at køre cykel? Sådanne ting sætter min humør ned i et øjeblik. Eller for eksempel, når vi går i byen og en kvinde kommer mod os. Smilende fra øre til øre, så glad! Hvad har hun fundet på? Ved hun ikke lokale skikke? Uanset hvor godt du lever, må du ikke vise dig op. Men hun går videre og smiler. Hvordan kan jeg ikke reagere? Jeg bider lidt. Du skal vide, at du ikke skal gøre det. Men det morsomste er, at jeg bliver irriteret, og alle smilet til mig og snakker med mig. Ingen tror på mig, når jeg er alvorlig. Og du ved hvorfor de ikke tror? Fordi jeg ellers altid smiler fra øre til øre. I bund og grund er jeg en tilfreds hund, en gladelig. Det er fint at leve, det er fint at gå, det er fint at krybe op til en elsket person, det er fint at have sådan folk. Men disse nerves... I går tænkte Nosis måske mine nerves ikke kommer fra en god oplevelse. Jeg har alle disse sår, jeg ser på alt med ét øje - det virker som om jeg havde en smertefuld begivenhed engang, og nu har jeg ikke 100 % tillid til hele noget. Nej! Et meget vigtigt "men" - jeg er meget træningsdygtig. Nogen, der arbejder med mig, kan hjælpe med at kontrollere disse nerves. For eksempel at gå i byen, der er så mange objekter, der kan iritere: så mange grådende børn, så mange dårlige førere, så mange mennesker (endda i Klaipėda under sommeren), men vi går i byen og jeg bliver irriteret kun en gang eller to over små ting. Vi passerer en turistskibe-gruppe, de taler med mig på et ukendt sprog, men det er helt fine for mig, ingen nerves. Men jeg er ikke en byhund. For en ejer, der elsker udfordringer og vil arbejde med sin hund, ja, jeg ville være en fremragende valg at leve i bybetingelser. Men for nogen, der ikke vil have disse udfordringer, der vil tage sin hund overalt uden at tænke, uden at frygte, at noget måske ikke vil lide ham hvor som helst, ville jeg være for meget. Derfor ville et mere roligt miljø være bedre valg for mig. Men ikke sløjd i en have hele mit liv. Bare fra ensartede lugter, der lukker rundt, ville nerves få enhver, selv Hal. Kort sagt, jeg leder efter en person, der elsker at bruge tid på et sted, der er roligt, og som virkelig har brug for kærlig hundevenskab.
Læs original (lt)
Vienintelis mano menkas trūkūmėlis yra tas, kad esu toks biški nervininkas. Ko šiaip nepasakytum. Esu fainas bičas, visi tik geru žodžiu mini, ir prie bajerio toks, o va būna imu ir susinervinu lygioj vietoj. Čia kitiems atrodo, kad lygioj, o aš tai žinau, kad priežastis yra. Pavyzdžiui, koks klykiantis vaikas. Kaip nesuerzins toks? Kam klykt? Arba pro šalį pralėkęs dviratininkas. Ne visi. Tik kai kurie. Pirmi trys nesuerzina, bet tas ketvirtas!.. Kas jam dviračio teises davė? Va tokie ir sugadina nuotaiką visai… minutei. Arba va, einam mieste, priešais pareina moteris. Išsišiepusi iki ausų, visa tokia laiminga! Ką ji čia sau sugalvojo? Nežino gal vietinių tradicijų? Kad ir kaip gerai gyventum, negali išsiduoti. O ji eina ir šypsosi. Ir kaip man nereaguot? Sureaguoju! Pabambu biški. Turi žinot, kad nereikia taip. O juokingiausia, kad aš nervojuos, o visi man šypsosi ir šnekina. Niekas netiki, kad aš rimtai! O žinot, kodėl netiki? Nes visu kitu laiku varinėju išsišiepęs iki ausų. Iš esmės esu patenkintas gyvenimu šuo, linksmutis. Man faina! Gyvent faina, varinėt faina, glaustytis prie mylimo žmogaus faina, turėt tokių žmonių faina. Tik va tie nervai… Panos vakar pagalvojo, gal ne iš geros patirties tie mano nervai palaužti. Atvariau visas randuotas, į visus žiūriu tik viena akimi - panašu, kad kažkada turėjau kokį skaudų nutikimą, ir dabar nebeturiu šimtaprocentinio pasitikėjimo viskuo. Beeeet! Labai svarbus “bet” - aš labai imlus mokymuisi. Su manim užsiimant galima padėti tuos nervukus suvaldyti. Pavyzdžiui, varom į miestą, ten gi kiek objektų, kurie gali sunervinti: kiek klykiančių vaikų, kiek prastų vairuotojų, kiek žmonių (vasarą net Klaipėdoj jų netrūksta), o mes varinėjam mieste ir aš tik kelis kartus suainervinu dėl smulkmenų. Prasilenkiam su minia iš kruizinio laivo, jie čiauška man nežinoma kalba, o man viskas gerai, jokių nervų. Bet miesto šuo aš nesu. Šeimininkui, kuris mėgsta iššūkius ir nori dirbti su savo šuniu, taip, būčiau puikus pasirinkimas gyventi miesto sąlygom. Bet tam, kuris tokių iššūkių nenori, kuris nori nesukdamas galvos visur imti savo šunį, nebijodamas, kad jam kažkur kažkas nepatiks, aš būčiau per sunkus. Todėl man ramesnė aplinka būtų geresnis pasirinkimas. Bet ne tinginiavimas vienam kieme visą gyvenimą. Vien nuo nesikeičiančių arų šniukštinėjimo nervai galiausiai paimtų bet kam, net Halui. Tai žodžiu, ieškau žmogaus, kuris mėgsta laiką leisti ten, kur ramu, ir kuriam labai reikia mylinčio šuns draugijos. ____________________________________
Listet for 3 måneder siden






