Adopter SOLEA –
Krydsede raser · Kvinde
Jeg er en 2½-årig Savoy Shepherd. Jeg havde et første hjem, som ikke kunne håndtere min svære situation med at være alene. Jeg tilbragte lange timer låst på en balkon uden rigtigt at forstå hvorfor. Siden da har ensomhed været mit største problem. Når mine mennesker går forbi døren, frygter jeg, at de ikke kommer tilbage og bliver panisk. Jeg er en meget tæt hund til mine mennesker, jeg elsker kærtegn. I de seneste måneder er jeg blevet meget roligere og mere selvstændig, jeg lader mig ikke så let overvælde af mine følelser og kan sidde eller holde mig beskæftiget alene. Under vandreture er jeg den lykkeligste, jeg har det godt. Jeg kan godt lide at gå forrest, men jeg tjekker altid, at mine mennesker følger efter mig. Jeg har en god kontakt og selvom der er fristelser, kommer jeg altid tilbage, hvis jeg bliver bedt om det. Gåture i byen går også godt, selvom jeg stadig trækker lidt i snoren, jeg forbedrer mig. Jeg er ikke bange for lyde, biler, scootere. Jeg cykler endda med min plejefamilie! Med andre hunde er jeg temmelig reserveret. Jeg observerer, tager mig tid, jeg respekterer signaler. Hvis jeg har det godt, kan jeg hurtigt blive meget legesyg! Med fremmede er jeg genert. Det kan ske, at jeg gøer for at holde afstand, fordi jeg har brug for tid og føler mig tryg ved at acceptere at blive talt til eller kælet. Jeg er en intelligent hund, der kan lide at lære. Jeg kender allerede "sit", "læg dig ned", "ved mine fødder", "seng", "stop", "bliv", "snor" og jeg elsker det, når nye øvelser bliver foreslået mig. Jeg er stadig en ung hund under opbygning. Jeg manglede stabilitet, jeg lærte at klæbe meget stærkt til mennesker... men jeg har også en enorm evne til at tilpasse mig. Det jeg leder efter i dag er et tålmodigt hjem, som er til stede og klar til at følge med mig uden at skynde sig.
Læs original (fr)
J’ai deux ans et demi, je suis une berger de Savoie. J’ai connu une première famille qui n’a pas pu gérer mes difficultés à rester seule. J’ai passé de longues heures enfermée sur un balcon, sans vraiment comprendre pourquoi. Depuis, la solitude est devenue mon plus grand défi. Quand mes humains passent la porte, j’ai peur qu’ils ne reviennent pas et je panique. Je suis une chienne très proche de mes humains, j’adore les caresses. Ces derniers mois, je me suis beaucoup apaisée et j’ai gagné en autonomie, je me laisse moins submerger par mes émotions et j’arrive à me poser ou à m’occuper seule. Lors des randonnées, je suis la plus heureuse, je me sens bien. J’aime marcher devant, mais je vérifie toujours que mes humains me suivent. J’ai un bon rappel et même s’il y a des tentations, je reviens toujours si on me le demande. Les balades en ville se passent bien aussi, même si je tire encore un peu en laisse, je m’améliore. Je n’ai pas peur des bruits, des voitures, des trottinettes. Je fais même du vélo avec ma famille d’accueil ! Avec les autres chiens, je suis plutôt réservée. J’observe, je prends mon temps, je suis respectueuse des signaux. Si je me sens bien, je peux vite devenir très joueuse ! Avec les inconnus, je suis craintive. Il peut arriver que j’aboie pour garder à distance car j’ai besoin de temps et de me sentir en confiance pour accepter qu’on me parle ou qu’on me caresse. Je suis une chienne intelligente qui aime apprendre. Je connais déjà “assis”, “couché”, “au pied”, “panier”, “stop”, “pas bouger”, “laisse” et j’adore quand on me propose de nouveaux exercices. Je suis encore une jeune chienne en construction. J’ai manqué de stabilité, j’ai appris à m’accrocher très fort aux humains… mais j’ai aussi une immense capacité d’adaptation. Ce que je cherche aujourd’hui, c'est une famille patiente, présente, prête à m’accompagner sans me brusquer.
Listet for 4 dage siden
