Spring til indhold
TailHarbor
← Tilbage til resultater
Tilgængelig

Adopter Il cane ha un grande impatto ambientale

Krydsede raser · Ukendt · Lam · Alder ukendt

Men er det virkelig praktisk for videnskab og miljøbevægelsen at pege på valget af at have en hund? De, der bekymrer sig om miljøet, naturen, dyrene, jorden og selv arters fremtid, herunder mennesker, spørger først sig selv om de handlinger, de kan udføre for at modvirke klimaforandringen. Genbrug er med sikkerhed den mest almindelige daglige handling, som disse personer udfører, de samme, der konsumerer nul kilometer mad, erstatter traditionelle glødelamper med lavt forbrug, og hvis de kan det, også erstatter deres hjemmeforbrug af energi. Uanset faktummet, at ifølge mange miljørapporter har de fleste af disse "syndefrie" adfærdsformer – inklusive genbrug – stor etisk værdi, men lidt indflydelse på udledning (omkring 10 % af det totale), medmindre de følges op af offentlige politikker, ved de få og gentagen opløftes det faktum, at at have en hund er en af de mest miljømæssigt påvirkende valg, sammen med luftfart og brugen af ikke-fornybare energikilder. Men hvorfor forurener hunde så meget? Svaret er tydeligt: fordi milliarder af familier har en eller flere hunde, og alle dem spiser kød produceret af dyr (især kvæg), der udsender metan, og desuden bliver opdrættet på jord ofte ulovligt opskåret. Det betyder ikke, at individuelle handlinger ikke betyder noget: alt hvad vi gør for at reducere udledninger er nyttigt for miljøet, men der er mere eller mindre effektive individuelle bidrag, og de fire mest afgørende er at reducere luftfart, vælge fornybar energi, ændre transportform (fx at reducere bilbrug) og begrænse kødforbrug, især rødt kød: men det er primært landbrugsproduktion, der spiller en vigtig rolle i de totale menneskeskabte udledninger, da den er ansvarlig for omkring 35 % af drivhusgasudledningerne. Så skal en, der har en hund (en kødæter), nødvendigvis føle sig som fjende til miljøet? Der er ikke én mulig besvarelse. I strengt talteori, er konklusionen fra videnskabsfolk om effekten af hundemat på udledninger ikke virkelig trivielt, selvom nogle bemærker, at meget af dyrefødevaren produceres ved hjælp af biprodukter fra menneskefødevareindustrien, og derfor vil beregningen af hundemat faktisk resultere i en "dobbeltsætning" af udledninger. Der er dog justeringer, man kan foretage, især at ændre kostholdet hos familiehunderne: ikke så meget til vegetarisk kost (som stiller etologiske spørgsmål), men til "lav-kulstof kød" (f.eks. kalkun, insekter), hvilket faktisk er en af de mest effektive handlinger, som forskere selv anbefaler for at reducere effekten af hunde på udledninger. Der er også positive effekter, som ikke regnes med, men ofte findes hos dem, der har en hund, f.eks. antagelig rejser lidt mindre eller tager mere opmærksomhed på omgivelserne under promenader, en faktor, der ikke må undervurderes for at skabe syndefrie adfærdsformer. Derudover har nylige europæiske studier beregnet, at en gennemsnitlig hunds kost ikke, som tidligere troede, har en kulstoffodbold svarende til en SUV, men er faktisk meget lavere, estimeret til omkring 7 % af den samlede kulstoffodbold for en gennemsnitlig EU-borgere. Men er dette nok til at fjerne de, der lever med en hund fra anklagen om at "forurene"? Denne anklage kommer hovedsageligt fra dem, der ikke elsker hunde eller ser dem som "skyldige" i at ersætte børn i menneskers liv, men kan også komme fra ekstrem miljøbevægelse, der kræver syndefri individuelle adfærdsformer, selvom de gør folk miste viljen til at stemme og kæmpe for at ændre offentlige politikker, korporative praksisser eller sociale normer. "De handlinger, vi udfører for at forsøge at mildne klimakrisen, kan være delvist motiverede af, hvor nemme de synes eller hvor effektive vi mener dem at være, men hver enkeltheds valg er også motivert af det, der giver os glæde," skriver Claire Elise Thompson i en artikel på Grist, republiseret af Internazionale den 2. januar 2026. "Det er et afgørende element for at blive engageret og modstandskræftig i kampen for en bedre fremtid. I denne forstand har højkulstofaktiviteter som at eje en hund en værdi, der går over og ovenfor deres vægt i forhold til udledninger." For en kort opsummering, understreger den amerikanske journalister, "idéen om aldrig at adoptere en hund... virker som en stor ofring... og sorgen, jeg føler ved tanken om en fremtid uden hunde, signalerer endnu et vigtigt element, når man diskuterer motivation til at kämpe for klimaet: glæde," det vil sige en intens og behagelig følelse, der er i stand til at motivere adfærd. Et koncept, som en del af miljøbevægelsen ikke forstår, men som olievirksomheder, multinationale selskaber og deres politiske venner forstår godt, som præsenterer genoptagelsen af fossilt brændstof som det eneste, der kan give "glæde" til mange dieselbilejere (og ikke elbiler) eller gasovne (og ikke induktionsovne), som pludselig ikke længere føler sig som "forurener", men aktører i energistabilitet og priser, for hvilken selv klimaavtal kan kastes til side! Lad os derfor takke hunde for at være i vores liv og give os den "glæde", som hver dag hjælper os med at udføre vores små miljømæssigt hjælpsomme adfærdsformer.

Læs original (it)

Ma è davvero conveniente per la scienza e per l’ambientalismo puntare il dito sulla scelta di avere un cane? Chi ha a cuore l’ambiente, la natura, gli animali, la Terra e anche il futuro delle specie, compresa quella umana, interroga anzitutto se stesso sulle azioni che potrebbe compiere per contrastare il cambiamento climatico. Il riciclo è senz’altro l’azione quotidiana che più viene compiuta da queste persone, le stesse che consumano cibo a chilometri zero, cambiano le lampadine tradizionali con quelle a basso consumo e, potendoselo permettere, sostituiscono anche le fonti di energia della casa. A prescindere dal fatto che, secondo molti rapporti sull’ambiente, la maggior parte di questi comportamenti “virtuosi” – riciclo compreso – hanno un alto valore etico ma scarsa incidenza sulle emissioni (circa il 10% del totale) se non sono accompagnati da politiche pubbliche, ciò che pochi sanno e che viene riproposto ciclicamente come monito è il fatto che avere un cane è una delle scelte in assoluto più impattanti sull’ambiente, insieme ai voli aerei e all’impiego di energia non rinnovabile. Ma perché i cani inquinerebbero così tanto? La risposta è ovvia: perché sono miliardi le famiglie che hanno uno o più cani e tutti mangiano carne, che è prodotta da animali (soprattutto bovini) che rilasciano metano e, per di più, vengono allevati in terreni disboscati spesso illegalmente. Non che i comportamenti individuali non servano: tutto ciò che facciamo per ridurre le emissioni è utile all’ambiente, ma ci sono contributi individuali più o meno efficaci e i quattro maggiormente significativi sono ridurre i voli, scegliere energia rinnovabile, cambiare le modalità di trasporto (ad esempio riducendo l’uso dell’auto) e limitare il consumo di carne, soprattutto bovina: ma sono soprattutto gli allevamenti di bestiame ad avere un ruolo importante nelle emissioni antropiche totali dato che sono responsabili di circa il 35% delle emissioni di gas ad effetto serra. Quindi chi si accompagna a un cane (carnivoro) deve per forza sentirsi un nemico dell'ambiente? Non c’è una sola risposta possibile. In termini strettamente numerici, la conclusione degli scienziati sull’impatto che l’alimentazione dei cani ha sulle emissioni non è, infatti, banale, anche se qualcuno fa notare che gran parte del cibo per animali è prodotta usando sottoprodotti dell'industria alimentare umana e, perciò, il calcolo sull’alimentazione canina produrrebbe di fatto una “doppia contabilizzazione” delle emissioni. Ci sono, poi, aggiustamenti da poter mettere in campo, primo tra tutti cambiare l’alimentazione dei cani di famiglia: passare non tanto a una dieta vegetariana (che pone interrogativi etologici) quanto a “carni a minore intensità di carbonio” (tacchino, insetti, ecc.) che addirittura è una delle azioni indicate come più efficaci dagli stessi ricercatori per ridurre l’impatto della presenza dei cani sulle emissioni. Ci sono poi gli effetti (positivi) non calcolati ma spesso presenti in chi si accompagna a un cane, come presumibilmente viaggiare meno o durante le passeggiate prestare maggiore attenzione all’ambiente circostante, un fattore non da poco per assumere comportamenti virtuosi. Non solo, ma recenti studi europei hanno calcolato che l'alimentazione di un cane medio non ha, come si pensava, un'impronta di carbonio paragonabile a quella di un SUV, ma sia in realtà molto inferiore, stimabile intorno al 7% dell'impronta di carbonio totale di un cittadino medio dell'UE. Ma tutto questo basta a sottrarre coloro che vivono con un cane dall’accusa di “inquinare”? E' un’accusa mossa soprattutto da chi non ama i cani o li ritiene addirittura “colpevoli” di aver sostituito i neonati nelle vite delle persone, ma che può provenire anche da quell’ambientalismo estremo che pretende comportamenti virtuosi individuali anche quando fanno perdere alle persone la voglia di votare e militare per cambiare le politiche pubbliche, le pratiche aziendali o le norme sociali. “Le azioni che mettiamo in pratica per cercare di mitigare la crisi climatica – scrive Claire Elise Thompson in un articolo su Grist ripreso da Internazionale del 2 gennaio 2026 – possono essere motivate in parte da quanto ci risultano facili o da quanto le riteniamo efficaci, ma ogni nostra scelta è anche motivata da ciò che ci dà gioia. È un elemento essenziale per rimanere impegnati e resilienti nella lotta per un futuro migliore. In questo senso, attività ad alta intensità di carbonio come possedere un cane hanno un valore che va al di là del loro peso in termini di emissioni”. In sostanza, sottolinea la giornalista statunitense “l’idea di non adottare mai un cane (…) mi sembra un sacrificio immenso (…) e la tristezza che provo al pensiero di un futuro senza cani mi segnala un altro fattore importante quando si parla di motivazione per impegnarsi a difendere il clima: la gioia”, vale a dire un’emozione intensa e piacevole in grado di motivare i comportamenti. Un concetto non capito da parte di una fetta del movimento ambientalista, ma ben compreso, invece, dai petrolieri, dalle multinazionali e dai politici loro amici, che stanno spacciando la ripresa della produzione di combustibili fossili come la sola in grado di dare “gioia” ai molti possessori di auto a gasolio (e non elettriche) o di fornelli a gas (e non ad induzione) che improvvisamente non si sentono più “inquinatori”, ma attori di una stabilità energetica e dei prezzi in nome della quale si possono far saltare anche gli accordi sul clima! Dunque, ringraziamo i cani di esserci nelle nostre vite e di darci la “gioia” che, ogni giorno, ci aiuta a praticare i nostri piccoli comportamenti utili all'ambiente.

Størrelse
Middel
Alder
Lam · Alder ukendt
Placering
🇮🇹Italien
Asiel
Associazione Onlus Apaca
Omsorgsfuldt af Associazione Onlus Apaca · ItalienKrydsede raser

Listet for 4 måneder siden

Du måske også vil elske

Flere lignende dyr

Amber & Asha – Geadopteerd,  young Mixed Breed for adoption at Dierenasiel Sint-Truiden, Sint-Truiden

Amber & Asha – Geadopteerd

Krydsede raser

1 årUkendt
Bobby, male 3yo Mixed Breed for adoption at Südbrandenburger Tierfreunde e.V.

Bobby

Krydsede raser · stor

3 årMand
Egur,  Mixed Breed for adoption at Betilagun

Egur

Krydsede raser

Ukendt

Flere fra Associazione Onlus Apaca

Quando la coppia scoppia, la prima vittima è il cane,  Mixed Breed for adoption at Associazione Onlus Apaca

Quando la coppia scoppia, la prima vittima è il cane

Krydsede raser · middel

Ukendt
A Natale, meticcio o di razza? In ogni caso, mai on-line,  puppy Mixed Breed for adoption at Associazione Onlus Apaca

A Natale, meticcio o di razza? In ogni caso, mai on-line

Krydsede raser

3 månederUkendt
Cane del rifugio ferito a causa dei botti,  senior Mixed Breed for adoption at Associazione Onlus Apaca

Cane del rifugio ferito a causa dei botti

Krydsede raser

12 årUkendt